Om mig selv

Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.

Journalistisk klumpspil

I dagens Politiken skriver jeg om TV3+-programmet ‘Fodbold uden filter’. Her er en lidt længere version:

Fodboldsæsonen er startet, heppede medierne i weekenden. Det undrede fruen. Jamen, er der ikke sæson hele året, spurgte hun og havde ikke tal på de skæbnekampe og lokalbrag, jeg absolut har skullet sofaovervære på alle mulige og navnlig umulige tidspunkter.

Læs mere i Journalistisk klumpspil

Sanger med maner og manerer

I Politiken Søndag tegner jeg et portræt af sangeren Al Jarreau, som fylder 70 på fredag:

Det har altid været nemt for anmeldere ikke helhjertet at anbefale sangeren og sangskriveren Al Jarreau. Han synger som en, der kan lide sig selv lidt for meget, og har aldrig helt kunne bestemme sig for, om

Læs mere i Sanger med maner og manerer

Taber-tv

I dagens Politiken anmelder jeg ‘Paradise Hotel’:

Per Stig Møller blev på førstedagen som kulturminister spurgt om ’Paradise Hotel’. ”Der har jeg aldrig boet,” lød svaret. Det fremgik ikke, om der var tale om en særlig form for elitær ironi. For det er med ’Paradise Hotel’ som med Se og Hør. Enhver har en

Læs mere i Taber-tv

Kom tilfældigvis forbi

I dagens Politiken skriver jeg om Stig Kreutzfeldt, der fylder 60 i morgen:

Nu om dage kan det virke, som om unge sangere får taget deres første pressefoto, før de har skrevet deres første sang. Derfor er det godt, at Rugsted-Kreutzfeldt igen er begyndt at turnere som en påmindelse om, at det altid er mest

Læs mere i Kom tilfældigvis forbi

Døde Facebook-fjæs

Den, der skriver dette, er ikke på Facebook. Jeg kan ikke helt forstå konceptet. Min familie og mine venner holder jeg jo i forvejen orienteret, hvis der sker noget af betydning. Og som regel omvendt.

Men at Facebook åbenbart er noget, man bare skal være , ved jeg godt. Mere umoderne er jeg trods alt ikke.

Læs mere i Døde Facebook-fjæs