MIDT I EN BEATTID

Torben Bille spiller luftguitar på sindets gribebræt

30 år med Kiss On My List

Okay, jeg ved godt, at det senere blev ret hipt at gøre grin med Hall & Oates, men først i 80′erne definerede duoen blue-eyed soul tilsat John Oates’ fine guitarspil.

I denne uge for 30 år toppede de den amerikanske HOT 100 med deres egen ‘Kiss On My List’. De havde været deroppe en gang tidligere, med ‘Rich Girl’, i 1977. Siden havde de haft det svært, ikke mindst med anmelderne, som ikke brød sig om deres image og alt for ubeskedne ambitioner.

Hall & Oates ville gerne ramme lyden af New York. Derfor indspillede de ‘Kiss On My List’ der, men den blev faktisk skrevet i LA, af Daryl Hall sammen med Janna Allen, lillesøsteren til hans kæreste Sara (som selv fik en Hall & Oates-sang opkaldt efter sig).

Mange hørte i øvrigt titlen som ‘Kiss On My Lips’, og endnu flere blev kysset til den sang det forår, selv om sangen faktisk handler om, at et kys ikke er det eneste, der tæller på sangerens liste. Og singlesuccesen fik albummet Voices til at sælge til platin og det var mange plader – dengang.

Tagget med: , ,

Comments are closed.