50 i morgen: Sheryl Crow

Kommentarer slået fra

Når man i dag ser billeder af den i morgen 50-årige høstakblonde Sheryl Crow med cowboyhat og singer-songwriter guitar, er det svært at forestille sig, at hun i midt-80’erne med amokpermanentet højt hår og lige så høje stiletter sang både kor og duet med Michael Jackson på dennes verdensomspændende Bad-turne. Men det gjorde Crow, og dét som om hun aldrig havde gjort andet eller for den sags skyld havde tænkt sig at gøre andet. (YouTube-link)

Hun vidste, hvad hun gjorde, også selv om hun sikkert ønsker sig en del af de sexede poseringsbilleder fra dengang for ugjorte. Jobbet så juristdatteren og Los Angeles-tilflytteren fra Missouri som et udstillingsvindue, der kunne bringe hende ud af de karrieremæssige blindgyder som velbetalt jingle-sanger for bl.a. McDonald’s.

Pladeselskabsinteressen udeblev ikke, men et færdigindspillet debutalbum blev i sidste øjeblik skrottet i 1992. Godt det samme, for Crow følte sig hjemløs i den rolle som endnu en danseglad poptøs, som pladeselskabet havde tiltænkt hende. I stedet brød hun igennem året efter med singlen ’Leaving Las Vegas’ fra det Grammy-vindende ’Tuesday Music Club’, som tidligt fremstod som en nyklassiker i grænselandet mellem country og poprock, hvor Fleetwood Mac møder bluegrass. Deluxeudgaven fra 2009 bekræftede det indtryk.

Siden hittede Crow med bilradiovenlige singler som ’Soak Up The Sun’ (YouTube-link) og selv om de efterfølgende cd’er ikke helt nåede samme succes som debut’en, mistede musikken ikke kontur. Tværtimod lader hun ikke kollegaer som Lucinda Williams noget efter i forhold til musikalsk kant, hvis man ellers kan lytte sig igennem fordommene om hende som en celebrity-sanger.

Det indtryk er en afsmitning af, at Crow i 2003 og de næste par år blev et paparazzimål. Årsag: Hun kom sammen med Lance Armstrong, ja, parret nåede at være forlovet, før de gik hver til sit i 2006. Cykelrytteren var blevet et ikon, ikke mindst fordi han havde gjort comeback efter at have haft kræft i 1996. Det var derfor skæbnens bittersøde ironi, at Crow kort efter deres brud selv fik kræft, i brystet.

Hun er i dag helbredt, løber halvmaraton og lever på sin farm uden for Nashville med sine to adoptivsønner. Næste album ventes i år, og Crow har lovet, at musikken bliver med endnu tydeligere countryaccent.

www.sherylcrow.com

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.
Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top