Advarede Dylan om Marsmænd?
24. december 2010 //
Det der med at grave i de kendtes affald er ikke opfundet af Ekstra Bladet. I en del år havde Dylans skraldespande jævnligt besøg af forfatteren og den politiske aktivist A.J. Weberman. Han så sig selv som grundforsker i den særlige videnskab, han benævnte Dylanologi. Siden udvidede han begrebet til garbology og brugte metoden over for bl.a. Norman Mailer.
I dag for 40 år siden analyserede han Dylan-albummet New Morning, som var udkommet samme efterår. Og gav fornyet håb til Dylan-fans, som havde været ved at fortvivle over albummet Self Portrait, som udkom tidligere det år.
Weberman skriver 24. december 1970 i Rolling Stone om ‘If Dogs Run Free’, at “the words are well-articulated and easy to understand until Bob sings ‘oh winds which rush my tail to thee solglet me tone de’”. Og kommer så med denne afsløring: “when the last five unintelligible syllables are played backward at a slightly slower speed, one distinctly hears, ‘if Mars invades us’.”
Den tolkning fik gang i chillummerne julen over. Eneste problem var og er sådan set, at Dylan synger:
Oh, winds which rush my tale to thee
So it may flow and be
Bob Dylan selv kommer indgående ind på New Morning i et af de centrale kapitler i Chronicles. Han nævner dog hverken A.J. Weberman eller andre små (grønne) mænd.
