Aldrig mere Marvelettes
29. januar 2011 //
Før Diana Ross var der Gladys Horton. Nu er hun død, 65 år.
Hun har ikke været kunstnerisk aktiv de sidste mange år, men har skrevet sig ind i musikhistorien som forsanger i The Marvelettes på ”Please Mr. Postman”, i 1961 den første hitlistetopper for Tamla-Motown og det første tegn på, at selskabets stifter Berry Gordy havde set rigtigt, da han spottede et marked for sort pop til et hvidt, ungt middelklassepublikum.
Historien om Hortons tilgang til musikken er typisk for Motown. Hun mødtes efter skoletid i Detroit med veninderne og spillede canasta og sang – for sjov. De gik til audition hos Gordy. Og bestod, men de andre måtte overtale Horton til at være forsanger.
Med en uskyldig og rørende uskolethed synger hun ‘Please Mr. Postman’, en arketypisk hverdagsfortælling om pigen, der venter på brev fra kæresten med de klassiske linjer: “D-liver D-letter D-sooner D-better”. Marvin Gayes trommespil øger uimodståeligheden.
Andre grupper nød siden godt af sangen. The Beatles indspillede den i 1963 med John Lennon i front, og i 1975 toppede den igen hitlisterne, nu med The Carpenters.
‘Please Mr. Postman’ er en af de tidligste sange, Brian Holland var med til at skrive. Som del af Holland-Dozier-Holland skulle han blive storleverandør af hits, ikke mindst til The Supremes, hvis forsanger havde spidsere albuer end Horton og nød Gordys bevågenhed i højere grad.
The Marvelettes fik andre hits. Bl.a. ‘Don’t Mess With The Bill’, ‘Too Many Fish In The Fish’, ‘Beechwood 4-5789′ og i 1967 ‘The Hunter Gets Captured By The Game’. Da var Horton ikke forsanger, men stadig med i gruppen. Hun forlod den senere samme år, da hun blev gravid.
Bortset fra en comebackplade med The Marvelettes i 1990 holdt hun siden lav offentlig profil.
Fremover vil postbuddet gå forgæves.
The Guardian har en meget grundig nekrolog.
