All the general news that fits
1 CommentDet har i perioder været vanskeligt at fastholde argumentationen for at abonnere på modkulturens første toneangivende magasin, Rolling Stone. De seneste mange år har bladet fulgt lidt af en slingrekurs, ikke mindst med hensyn til musikstoffet, som i perioder har virket som et nødvendigt onde for mange af de ofte skiftende redaktører, og der var været langt mellem de stærke journalistiske snapse, man havde brug for til at skylle livsstilsannoncerne ned med.
Det er derfor med overraskelse og glæde, at jeg noterer mig, at bladet stadig er i live og sparker fra sig som en anden rocckgruppe, så man mindes publisher Jann Wenners målsætning, da han som 21-årig dropout fra Berkeley for 7.500 lånte dollars i 1968 søsatte bladet med målsætningen: “Rolling Stone is not just about music, but also about the things and attitudes that the music embraces.”
I dag skal Stanley McChrystal, den amerikanske øverstbefalende i Afghanistan, hasteindkaldt til skideballe fra Kabul, stå ret for præsident Obama. Anledning er en artikel i Rolling Stone, en af den slags historier, der ganske enkelt ikke længere er plads til i den danske bladverden – alene fordi den tid, den tager at lave, og den plads, den fylder, ikke egner sig til nutidens moduler. Eller til nettets ‘hurtigt skrevne, hurtigt glemte’-tankegang.
Du kan læse Michael Hastings historie her. Og billederne er også ret gode. En em af Pulitzerpris er allerede begyndt at brede sig.
Og til ABC fortæller Hastings om baggrunden for historien. Se her.
En nyhed fra min helt egen verden:
Dette er indlæg nr. 200 på denne blog siden starten i november 2009.
The beat goes on.
About the author
1 Comment
Anmeldelser

Charles Bradley bløder stadig
No CommentDa Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60
No CommentFor mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]
Hep! 200! Hep!
Måske er der noget symptomatisk i denne artikel i Rolling Stone? Måske er det et tegn på, at medierne – ikke mindst de trykte -skal begynde at tage seriøsiteten alvorlig og droppe overfladiskheden, hvis de vil overleve på lidt længere sigt?