Aloha og på gensyn fra Elvis

Kommentarer slået fra

I dag er en mærkedag i Elvis-historien, en af mange. Lørdag 25. marts 1961 optrådte Elvis Presley for 4.000 tilskuere i Bloch Arena i Pearl Harbor på Hawaii. Anledningen var et velgørenhedsshow, der skulle hjælpe til at finansiere et mindesmærke for de mange, der druknede, da krigsskibet Arizona blev sænket af japanske jagere under angrebet på basen i 1941.

Elvis mumlede sig “yes, sir og yes, ma’am”-høfligt igennem et pressemøde inden koncerten, og lod sin manager og reservefar, Colonel Tom Parker, om at levere de one-liners, der kunne blive til citater i morgendagens aviser.

Elvis-showet genererede et overskud på 62.000 dollars – og det var mange penge dengang. Aftenen viste en performer i topform, iført guldlamejakke og boblende af overskud. Musikalsk veltrænet kom han og musikere som Scotty Moore og D.J. Fontana lige fra pladeoptagelser i Nashville. Det  var synligt, at Elvis nød at stå på en scene igen.

Åbningsnummeret var ‘Heartbreak Hotel’. 14 sange senere sluttede det med ‘Hound Dog’. Og det blev i mere end en forstand sidste nummer. Faktisk skulle det blive den sidste Elvis-koncert i otte år. Allerede om mandagen tog Elvis fat på at indspille Blue Hawaii on location.

Tom Parker havde nemlig regnet ud, at der var langt flere penge i at indspille film i Hollywood end i at turnere. Nogleogtredive forglemmelige af slagsen blev det til.

Først i 1968 genopfandt Elvis i et akut, men kortvarigt anfald af selvstændighed sig selv som scenekunstner.

PS: Et eksempel på Tom Parker’s Onkel Joakim-agtige tilgang til sin guldkalv udspillede sig i øvrigt på Hawaii nogle dage senere. Han beordrede pludseligt filmoptagelserne stoppet og krævede flere penge, fordi hans “boy” ifølge kontrakten skulle have 10.000 dollars ekstra, hvis han filmede i sit eget tøj. Producer Hal Wallis studsede. Elvis indspiller jo stort set bare i badebukser. Hvor synes Parker det med eget tøj kom ind? Parker peger med pokerfjæs på Elvis’ armbåndsur. Og fik sine penge. Det gjorde han altid.

Se mere om dagen og koncerten her.

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.
Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top