Amy Winehouse 1983-2011
Selvdestruktion og rockmytologi hører uadskilleligt sammen, men selv om rockhistorien myldrer med eksempler på forudsigelige dødsfald, mindes jeg intet så skæbnebestemt som Amy Winehouses.
Meddelelsen om hendes død kommer altså ikke som en overraskelse. Hun tog sit hit ‘Rehab’ bogstaveligt – på den ufede måde.
Hendes soulfraseringer var som hentet ud af rockhistorien, Aretha mødte Dusty i hendes røgfyldte, smertelige stemme, og den lidt hurtige og sikkert kyniske vinkel på hende kunne være, at hun nu vil gå over i annalerne som lovende, talentfuld sanger.
Sandheden var måske, at der kunstnerisk ikke var så meget mere i hende end det, vi hørte på især hendes andet album.
Må Amy Winehouse omsider få den ro, hun aldrig nåede ind til, mens hun levede. Og må vi lære at vurdere hende ordentligt, når hypen har lagt sig og det forudsigelige kommercielle efterliv er brugt op.
Erik Jensen har i Politiken skrevet en meget personlig og dækkende nekrolog.
God kronik som rammer lige på kornet. Dog må der siges at hun døde i London , og at det forlyder hun døde under en fest i eget hjem (Camden-kvarteret), og således var omgivet af venner. Disse kunne dog ikke hjælpe hende.
Tak
Du har selvfølgelig ret. Mit stykke var skrevet umiddelbart efter breaking news, hvor der ikke forelå andre detaljer.
Tak for tilføjelsen
Jeg syntes det er ærgelig at mange har overset hendes første plade FRANK, i det der er tale om en forholdsvis lavmælt, men meget smuk plade med klare referencer til Billie Holiday. En kvinde hun nok har et vis skæbnesfælleskab med i det Holiday også gennem hele livet døjede med misbrug og uheldige (herre)bekendtskaber.
Enig. Min blogkollega CAPAC har præcis samme vinkel:
http://www.capac.dk/wordpress/?p=12961