Beatles-svanesang genoplivet
Nu skal det jo ikke gå til i The Beatles her på bloggen, men musikmagasinet Mojo fortjener hædrende omtale for endnu et nyt kapitel i den føljeton af genfortolkninger af Beatles-album, som de har haft gang i et stykke tid som gratis cd-tilskud til det trykte ord.
I det netop udkomne nummer har de ikke kunnet ladet Let It Be være, men genfortæller historien om Beatlernes svanesang. Altid interessant læsning, men nok så interessant er den medfølgende cd Let It Be Revisited, en slags kommentar til den såkaldte Naked-version, den Phil Spector-allergiske Paul McCartney lod udforme for nogle år siden.
Mojo-cd’en rummer 12 numre, og man er igen langt fra den flinke fortolkning, der har præget nogle af de tilsvarende projekter på dansk, Sebastian-pladen rinder mig i hu.
Medvirkende er bl.a. James Apollo, John Grant, de dragende The Amorphous Androgynous, Wilko Johnson, Judy Collins med en lidt for grådlabil Long and winding road og Beth Orton med en vidunderlig I Me Mine kombineret med Dig It og såmænd stemmen bag Dr. Hook, Dennis Locorriere, der tager Dig A Pony i besiddelse – så jo, modsætninger mødes og mærkelig og mærkelig smuk musik mødes. 40 år efter.
Cd’en fås også som vinyl, hvad ellers?
Det nye nummer af Mojo rummer også et læseværdigt og ikke alt for klynkende interview med McCartney om den hårde, drukfældige tid lige efter The Beatles.
Se mere her.
