Bedste musikbillede i 2009?

Kommentarer slået fra

Jeg har haft fornøjelsen at sidde med i den jury under Dansk Musiker Forbund, som kårer Årets Musikfoto. Konkurrencen var knaldhård, diskussionen i juryen god og lærerig, og det var en særlig glæde for en gammel billedformidler at se, hvor få af Tordenskjolds soldater, der deltog, og hvor mange unge og nye navne, der ønskede at give deres bud på musikfotografiet, en af fotografiets mest skamredne klicheer.

Der var masser af modlys, røg og damp og guitarsvingere, taget i allehånde mere eller mindre fortænkte vinkler, men vinderbilledet af Per Lange viser Thomas Helmig, en mand, vi alle mener at kende, i en situation, hvor han ydmyg og selvforglemmende tager imod folkets hyldest i Skanderborg. Tommy Boy, indeed.

Per Lange ved i øvrigt selv, hvordan det er stå på en scene. Han spiller ved koncerter trommer i dansksprogede Klondyke, der har udgivet fire albums, nogle af dem produceret af Lange. Desuden har han lavet radiospeaks, reklamemusik og remix med bl.a. Aqua, Brdr. Olsen og News og sammen med Mika Vandborg skrevet musik til DR tv-serien “Mille”. Som komponist er han tilknyttet Warner/Chappell og har sit eget Globus Studio i København. Han har været producer og mixer for bl.a. Mark Linn, Entakt, The Alpine, Carlas, DQ, The Breakers og Magic Bullet Theory.

Du kan se et udvalg af billeder fra konkurrencen her. 123 fotografer deltog.

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.
Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top