Bliver Britney voksen?

Før hun var fyldt 20, havde Britney Spears solgt 37 millioner plader. I dag runder hun 30 og ligner en rekonvalescent i bedring efter et trafikuheld i krydset mellem uskyld og beregning, et af de steder i showbiz med myldretid døgnet rundt.

Efter Herning-koncerten i oktober så Pernille Jensen hende i Politiken som en, der ikke »er interesseret i at have nogen reel indflydelse på sin egen karriere, og spørgsmålet er, om ikke tiden er ved at stikke af fra den type popstjerne.«

I hvert fald er Britney Spears endnu et eksempel på, at jagten på berømmelse tit fører ind i en kunstnerisk og menneskelig blindgyde. (Link til Wiki)

Allerede som tiårig stod en tækkelig Britney på scenen i Star Search, forlægget for Stjerne for en aften. Hun medvirkede i tv-reklamer, gik på performerskole og kom med i The New Mickey Mouse Club på et hold, der talte Justin Timberlake (som hun senere havde et forhold til).

I 1998 kom debutsinglen, ’Baby One More Time’. Den var, som andre af hendes hits, skrevet af svenske Max Martin, der også leverede til bl.a. Ace of Base og Backstreet Boys. Ikke mindst videoen med sangeren som aerobic-dansende sexet elev i kortskørtet, katolsk skoleuniform gav et gennembrud, der ret utilsløret bragte Britney på forsiden af Rolling Stone. Hun var 18, og hendes pr-folk pirrede fantasien ved at lade hende sige, at hun skam ventede med sex, til hun var blevet gift.

Hun og hendes tøj (og manglen på samme) gjorde i enhver henseende navlebeskuelse moderigtigt. At det så hurtigt, lige som tatoveringer, endte med at signalere ’taber’ er en anden sag.

Selv om salget ikke var slet så astronomisk, lignede Spears også med sin anden cd, Oops … I did it again, en vinder med pop, hvor dynamik kompenserer for manglende originalitet.

I modsætning til forbilledet Madonna har hun ikke evnet at styre sin karriere endsige forny sig. Og hun har ikke, som Lady Gaga, formået at lave et intellektuelt illusionsnummer, der kan forføre anmelderne. En stor sanger har hun heller aldrig været, og det er blevet nævneværdigt, når hun ved koncerterne har mikrofonen tændt.

Pladerne er blevet mere og mere desperat hårdtpumpede uden at kunne overdøve den sæbeopera ved navn ‘Britney Spears’, som paparazzipressen vellystigt dækker: Der var dengang, hun tungekyssede med Madonna for åbne kameraer, dengang hun kronragede sig, dengang hun var gift med en barndomsven i to sekunder, dengang hun drak sanseløst for meget, dengang hun fik frataget forældremyndigheden til sine to børn…

I den charmerende filmbagatel, Et sikkert hit, fra 2007 skriver Hugh Grant og Drew Barrymore hits til sangeren Cora. Hun er åbenlyst modelleret efter Britney Spears (og Shakira), men fremstår i al sin lommefilosofiske overfladiskhed tænkende i forhold til forlægget, som ikke hidtil har demonstreret udpræget selvindsigt, men lidt for villigt har levet op til prototypen på en blonderet, yppig pop-pinup.

Femme fatale hedder hendes seneste album. En sådan har hun aldrig været, men måske drømt om at blive.

PR-foto