Bog om Hit House hitter halvt
3 CommentsDen er både oplagt og tiltrængt, ideen om en bog om Hit House. Teatersalen på Frederiksberg Alle, der i vadestedet mellem pigtråd og beat blev et alkoholfrit (!) fristed for en københavnerungdom, der ellers mest havde hængt på gadehjørnerne eller i ungdomsklubberne. Et stykke broget kulturhistorie, der fortjener at blive husket.
Og huske, det gør man, når man bladrer i bogen. Den er konciperet som en scrapbog. Og er bestemt ikke ude på at vinde nogen grafisk ærespris, men hulter-til-bulter ombrydningen giver alligevel en vis mening.
Som læser (og øjenvidne og jolly cola-drikkende deltager dengang) er der nok at gå på (gen)opdagelse i: De mange rubrikannoncer, de pudsige aha-oplysninger (som at John Guldberg fra Laid Back har en Hit House-fortid i The Jaggers, og at Someones-brødrene Lyngholm har ‘aktier’ i VVS-firmaet af samme navn) og de sigende avisklip fra en tid så troskyldig, at man tror, det er løgn.
Thomas Gjurup er pladesamler og selvlært rockarkivar, og der er ingen grund til at betvivle holdbarheden i hans oplysninger. Til gengæld virker det mærkeligt, at han, trods al sin nørdethed, staver navnene på de samme musikere forskelligt fra side til side, ja, i samme spalte. I det hele taget kan der umuligt være læst korrektur på bogen. Læg dertil, at forfatteren ikke kender forskel på ‘hans’ og ‘sin’, forveksler ‘yngling’ og ‘yndling’ og så videre og så videre.
Bogen er desuden så ubehjælpsomt – eller er det bare sjusket? – skrevet, at det – alt efter temperament – virker rørende eller distraherende.
Gjurups rockhistoriske kompetencer rækker kun til at give et filatelistisk indblik. Det samfund, pigtrådsmusikken opstod i og imod, kommer undervejs kun til syne som skyggeagtige kulisser. Og et interview med Hit House-bagmændene, Povl Parris og Poul Borum (nej, ikke digteren) tabes på gulvet og ender som sludrevorn, mikrofonholdende anekdotesnak.
Men indsamlingsarbejdet er imponerende. Yndere af listestof vil knuselske bogen, og billedmaterialet er dejligt tidrøvende. Det samme kan man, som måske bekendt, ikke altid sige om musikken fra dengang.
Thomas Gjurup: Hit House – da Frederiksberg var rockens centrum. Bogforlaget HER & NU. Udkommer den 1. april (Medlemmer af Fan club for dansk pigtrådsmusik kan få den inden til særpris)
About the author
3 Comments
Anmeldelser

Charles Bradley bløder stadig
No CommentDa Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60
No CommentFor mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]
Som forfatter, redaktør og forlægger ærgrer jeg mig gul og grøn hver eneste gang, der slipper en fejl igennem, men jeg synes også, du er en hård dommer, Torben!
Måske, men læs også resten af anmeldelsen. Faktisk roser jeg også præstationen, ideen og bogen:-)
[...] hankøn) i sin nye bog. Hans collageagtige layout er stadig en smagssag, men den giver, ligesom i forårets udgivelse om Hit House, mening efterhånden som man går på opdagelse i en vrimmel af navne, store og små, som udklip [...]