Bonnie bryder 7 års pause

1 Comment

Der har længe været lidt stille inde på Bonnie Raitts hjemmeside. Forældrenes, broderens og en nær vens død har betonet for hende, at der er vigtigere ting end musik. Hun har, siger hun til Rolling Stone, haft brug for igen at komme i kontakt med den anden side af sig selv.

Nu er hun klar med ny cd, den første siden Souls alike, der kom i efteråret 2005. Den nye cd, Slipstream, kommer bl.a. til at rumme coverversioner af et par Dylan-sange samt en reggaeudgave af Gerry Rafferty-nummeret ‘Right Down The Line’. Pladen forventes ude til april på Raitts eget selskab.

Der er kommet fornyet interesse for Raitt efter at Adele har indspillet hendes nyklassiker ‘I Can’t Make You Love Me’ fra Raitts Luck of the draw-album ligesom Bon Iver på amerikansk tv for nylig gav samme sang (og en stump af ‘Nick of time’).

Bonnie Raitt-begyndere kan starte her:

Da hun legede på børneværelset, kunne hun høre sine forældre nedenunder, men på en anden måde end de fleste. Moderen var pianist og faderen, musicalstjernen John Raitt, så musik var ikke bare noget, man lyttede til. Som hun leende sagde i et interview: ”Det der med at min far var på arbejde om aftenen og spillede golf om dagen, satte nogle tanker i gang…”

Hun blev som teenager bidt af blues, og mens de fleste piger i hendes nabolag lavede te til revolutionen, ville Raitt være god til at spille bottleneck-guitar. Så god, at hun begyndte at hænge ud med koryfæer som Howling Wolf. Som 22-årig debuterede hun som en usleben diamant, men hun ville ikke bare være en ny Janis Joplin. Hun ville fortolke tidens sangskrivere, og denne blanding gjorde pladerne ujævne. Omvendt var der noget for enhver. Og i 1977 hittede Sweet Forgiveness via en version af Del Shannons ‘Runaway’.

Det var dog som koncertkunstner, Raitt for alvor funklede. Hun fik mange musikervenner, men også et stigende alkoholproblem. Et samarbejde med Don Was kombineret med et rehab-ophold gav i 1990 Raitt tre Grammyer for Nick Of Time, som endte øverst på hitlisten. Og hun holdt op med at udleve andres drømme om hende.

Siden er det blevet til en halv snes plader, et væld af støttekoncerter for alt fra miljøet til bøssers helbred, og hun har stiftet en fond, der støtter sorte musikere, der er blevet snydt af pladeselskaber. Alt dette uden at Bonnie Raitt lyder som en kustode i sit eget museum, for som hun har sagt: “Blues skal ikke puttes i en boks. Det er en levende organisme.”.

www.bonnieraitt.com

 

Ukrediteret pressefoto 

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.

1 Comment

  1. comment-avatar
    arne schiøtt4. januar 2012 - 19:25

    God nyhed! Bonnie Raitt er en ganske sej kvinde. Glemmer således ikke hendes duet med John Lee Hooker fra CD´en “The Healer” (1989): “I´m in the mood (for love). Trods aldersforskellen lød den troværdig og emmede af saftig blues!
    At hun har genemlevet så mange personliger tragediger gør nok ikke hendes blues-feelings mindre. Blot synd at der ofte skal ydes store ofre, for at kunne levere den ægte vare!

Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne [...]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, [...]

Back to Top