Bowie afviser turnerygter

6 Comments

David Bowie har ikke turneret siden 2004, hvor han fik problemer med hjertet. Og vi skal nok ikke forvente at se ham on the road foreløbig. Forleden deltog han ved en branchefrokost i New York til ære for hustruen, der nu gør sig i kosmetik- og designbranchen og ikke lever af sin mands penge.

Den tidligere supermodel, somaliske Iman, er nu 55, men stadig så fotogen, at hun stjæler billedet fra sin berømte mand gennem 18 år. Bowie var nemlig bare med som ledsager, men undervejs hen til bordet spurgte New York Times ham, om ikke han snart skulle på landevejene. Svaret var kort, men klart: “Jeg tænker ikke på at turnere. Jeg føler mig godt tilpas.”

Bowie oplyste, at han bruger sin tid på at male, tegne og samle moderne kunst. Det er syv-otte år siden, vi har hørt ny musik fra the thin white duke, og selv om Iman sidste år twittede om, at hendes mand var ved at lave ny musik, er det siden blevet dementeret over for Rolling Stone.

Har du glemt, hvordan Bowie lyder live, kan du genopfriske hukommelsen på den live-cd, der kom tidligere på året. JP gav den seks stjerner med på vejen.

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.

6 Comments

  1. comment-avatar
    capac9. juni 2010 - 00:47

    Øv

  2. comment-avatar
    Trine9. juni 2010 - 11:25

    Klog mand…

  3. comment-avatar
    Søren Boje Mortensen9. juni 2010 - 13:37

    fuck et godt klip – mr. cool himself! og nummeret er jo et af de 10 til den øde ø!
    os der har set ham 3 gange+ må jo stillle os tilfredse og bare nyde bagkataloget! – prøv f.eks. det ophøjede bootleg fra Santa Monica 1972 – en 25 årig stjerne på et af sine 70′er højdepunkter!

  4. comment-avatar
    Søren Boje Mortensen9. juni 2010 - 22:22

    og jeg måtte lige ty til hans seneste DVD udgivelse – “A Reality Tour” her til aften – med keyboard maestro Mike Garson, Gail Ann Dorsey på bas, Earl Slick guitar m.fl. – godt at slutte dagen af med!

  5. comment-avatar
    Claus114. juni 2010 - 10:13

    @Søren Boje Mortensen…Gail Ann Dorsey har han brugt længe..hun er også bare en superfed bassist..han er bare mester i at finde supermusikere (ok de står også i kø…øhh der var lige ham guitaristen..der overdrev brugen af whammybar/tremmolo..ka’ ikke huske hvad han hedder ..men han er frygtelig) men Gail er lisså’ cool og dygtig som Tina Weymouth..hende Tina Weymouth, ville ellers have passet godt ind i Stones, da Bill skred..hun har noed’ af den der samme..lidt ‘finurlige’ spilleteknik….! Bowie er på min top 20..over bedste koncertoplevelser..men øv! det er jo umulig..at blive træt af Bowie..håbe han lægger mårhårspenslen til side..måske næste år?

  6. comment-avatar

    [...] Draft Vi har tidligere her på bloggen skrevet om rygter om en mulig ny plade fra David Bowie, i så fald hans første i seks år. Det [...]

Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top