Boy George fylder 50

Kommentarer slået fra

Det er nemt at stirre sig blind eller – som den britiske offentlighed – forarget på Boy Georges fremtoning. Allerede da han først i 80’erne brød igennem som sanger i Culture Club skabte hans androgyne, transvestitflirtende udseende lige så meget opmærksomhed som hans musik, men tiden har været overraskende nådig ved sange som ‘Do You Really Want To Hurt Me’ og ‘Karma Chameleon’.

I dag runder Boy George alias George Alan O’Dowd 50, og hans sørgmodigt bønfaldende Smokey Robinson-inspirerede stemme er for længst blevet anerkendt som en af de få ting, der ikke var attitude i den New Romantics-bevægelse, han udsprang af.

Boy George hang ud i klubmiljøet i London som det, han selv har beskrevet som ret militant bøsse. Hans udadvendthed og flamboyante tøjstil blev bemærket, bl.a. af manden bag Sex Pistols. Malcolm McLaren forsøgte at indpasse George i designerbandet Bow Wow Wow. Det gik ikke.

George blev kæreste med Jon Moss, som havde spillet trommer i The Damned og med Adam Ant. Sammen dannede de Culture Club, der albumdebuterede i 1982 med Kissing to be clever. Den dovent reggae-vuggende single ‘Do You Really Want To Hurt Me’ blev et stort hit, og året efter gjorde ‘Karma Chameleon’ Boy George synonym med bandet. At han så var og er alt andet end en kamæleon er en anden sag.

Succesen fortsatte de følgende år, men ensformigheden var ved at sætte ind. Samtidig holdt heroinen sit indtog i bandet. George blev afhængig af stoffet, og keyboardspilleren i Culture Club blev fundet død af en overdosis hjemme hos sangeren, som tit blev hjemsøgt af narkotikapolitiet. Den dårlige presse blev ikke bedre af, at bandet internt gerådede i juridisk slagsmål.

En solokarriere for Boy George var uundgåelig. Og hans første single i eget navn, ‘Everything I Own’, blev et stort hit, men bortset fra singlen ‘The Crying Game’ kunne han ikke holde hverken det kommercielle eller musikalske momentum, og da 90’erne startede lignede han et X Factor-offer.

Karriereklogt tog han konsekvensen af, at dansegulvene altid fyldtes, når Culture Club kom på pladetallerkenen. Boy George etablerede sig som DJ, og i det genreudflydende grænseland mellem electronica, dance, house og soul er han siden blevet et navn i den del af pladebranchen, hvor det fysiske produkt ikke er afgørende. Samtidig lancerede han sin egen tøjlinje. Og gendannede i 1998, uden større held, Culture Club for en stund.

I januar 2009 høstede Boy George igen avisoverskrifter så store, som da han slog igennem. Anledningen var en fængselsdom på femten måneder for at have tilbageholdt en homoseksuel eskortdreng på sit hotelværelse. Med håndjern. Omstændighederne er dunkle og blev gjort noget mere saftige af sladderpressen, men bundlinjen var, at Boy George skulle have grebet manden, en nordmand, i at stjæle billeder fra sangerens computer.

Han blev løsladt efter fire måneder mod at gå tre måneder med ankelovervågning.

På sin velfungerede hjemmeside bliver Boy George citeret for at mene, at Culture Club »var en levende soap opera, og der har været øjeblikke, hvor jeg har været nødt til at knibe mig selv i armen, fordi det var for skørt…«

Hans arme må være fulde af blå mærker.

Foto: Beskæring af forsiden af albummet Kissing to be clever.

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.
Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top