Busters fødselshjælper fylder 60

Kim Sagild har altid været en af dem, der står med småt. Og som enhver ved, så er det der det vigtige står. I morgen fylder guitaristen, produceren og arrangøren 60, og hans cv er som et stikordsregister til en bog om de bedst sælgende danske popnavne i 80’erne.

Sammen med legekammerater (og musikalske vidunderbørn) fra friskolemiljøet omformede han i 1973 Frederiksberg Bluesorkester til latinrock-pionererne Buki Yamaz. Med i bandet var brødrene Nordsø, Kasper Winding og Henrik Bødtcher. De skulle sammen og senere hver for sig give dansk batikrock en tiltrængt gang rens og stryg.

Sagild er søn af skuespilleren Avi Sagild og dermed halvbror til Nikolaj og Paprika Steen, men selv om ingen kan beskylde ham for at gå i et med væggene i de pladestudier, der blev hans arbejdsplads, har han mest spillet bærende biroller som en alsidig, men ikke anonym guitarist og især lydhør producer med uforskammet sikker poptæft.

Svendestykket var arbejdet med og på Kasper Windings tre firserplader, og producergennembruddet blev Nannas stormende succesfulde andet album, ’Små blå breve’, i 1984, det med ’Buster’. Året efter hjalp han den unge århusianer Thomas Helmig på vej og samme år producerede han Nannas landeplage om at give en hånd til Afrika.

Siden fulgte samarbejder med bl.a. Elisabeth og Mona Larsen samt projekter som Dyrene i Hakkebakkeskoven med bl.a. C.V. Jørgensen. Efterhånden følte han, at det københavnske rockmiljø tog mere end det gav, og han har den sidste snes år boet i Århus.

Herfra har han arbejdet med så forskellige folk som Thera Hoyemanns og Ivan Sand afvekslende med job som medie- og musiklærer på højskoler, hvor eleverne drager nytte af, at Sagild aldrig har gjort en dyd ud af at nedtone sine meninger om de anmeldere, der kun skriver for de næste 24 timer, mens musikere arbejder i et langt bredere perspektiv.

I fødselsdagsgave giver han senere i år sig selv et soloalbum, sært nok hans første. Som han siger: “Efter mange år som sidemand har jeg fået lyst til at prøve at lave musik i eget navn. Sange om at gå, at se, og om at turde forundres. Udfordringen har været at skulle stå for det hele selv – skrive, spille, synge og producere. men jeg håber, at man kan høre, at det er et menneske fra ældresegmentet, der står bag”.

Han behøver ikke sige det ikke højt, men de, der har fulgt Kim Sagild gennem årene, ved også, at intet kunne rage ham mindre end om det rager anmelderne.

Foto: Stig Rune

Kim Sagilds hjemmeside finder du her.

FØLG MIG OGSÅ PÅ FACEBOOK