Chris Rea når altid hjem til jul

Kommentarer slået fra

Hvert år ved juletid er Chris Rea et lige så sikkert hit som pebernødder og gløgg. Hans ‘Driving Home For Christmas’ er tidsindstillet på playlisterne på alverdens radiostationer. Både som en atmosfærefyldt melodi og som et eksempel på, at der er sange, der er mere kendte end deres sanger.

I morgen fylder Chris Rea 60. Hans julehit udkom så langt tilbage som i 1988, hvor den til at begynde med ikke gjorde meget væsen af sig. Siden har den været med til at sikre ham en kunstnerisk uafhængighed, som han har brugt til at gøre alt andet end at gå i sine egne fodspor.

Hjemme i Middlesbrough gik han til hånde i farens mejeri, hvor specialiteten var hjemmelavet is, som blev solgt i butikker, ejet af hans italienske fødte far. Sønnens hu stod mere til den smeltende lyd af en bluesguitar, som han supplerede med så oplagt et sangskrivningstalent, at han blev opdaget af Elton Johns producer, nu afdøde Gus Dudgeon.

I 1978 udsendtes debutalbummet, Whatever Happened To Benny Santini. Fra det kom hittet ‘Fool (If You Think It’s Over)’, der blev en inspiration for senere britiske croonere som James Blunt. Og selv om Rea havde besvær med at blive hørt i USA, var sangen tæt på at få en Grammy for årets sang. Den tabte til Billy Joels ‘Just The Way You Are’. Vi er altså i den klasse.

Dudgeon var ude på at skabe sin egen Elton John. Det var Rea ikke, så de gik hver til sit. Og Rea kom ud i kunstnerisk dødvande. I 1983 fik han en comeback med sangen ‘I Can Hear Your Heartbeat’, men mest i resten af Europa. I 1989 endte han dog på førstepladsen på hjemmemarkedet med albummet Road to Hell med dets indolent swingende, melodiøse miks af Leonard Cohen og Mark Knopfler (som han har indspillet med).

Ved årtusindskiftet fik Chris Rea livstruende betændelse i bugspytkirtlen. Han lovede efter sigende sig selv, at hvis han overlevede, ville han genoptage kontakten til den blues, som i sin tid fik ham til at forlade ismejeriet.

Han holdt ord og det i den grad. I 2005 udsendte han cd-bokssættet Blue guitars! Udråbstegnet er sat, både fordi det er god, ærlig musik og fordi bokssættet består af 11 cd’er med 137 numre, kompletteret af en dvd. Konceptet er gennem egne sange at genfortælle bluesmusikkens facetterede historie over mere end 12 takter. Bokssættet er siden kommet i mere kondenserede forkortelser, men det er i det lange stræk projektet er lige så inciterende som det er insisterende.

Chris Rea kommer altid hjem til jul. Han har årskort til bundholdet Middlesbroughs kampe i den næstbedste engelske række. Og støtter aktivt de lokale konservative politikere.

Kanterne nøjes han med at have i sit guitarspil.

Ukrediteret pr-foto hentet her.

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.
Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top