Da Blue Moon slog Apache

Kommentarer slået fra

Det stod lidt skralt til med rocken i USA i starten 1961. Buddy Holly og Richie Valens var døde, Elvis havde fået klippet kanterne af, mens han havde været soldat, og Little Richard var begyndt at tilbede Gud. Doo wop to the rescue! Bomp-ba-ba-bomp!

I denne uge for 40 år siden tilbragte The Marcels den første af tre uger på toppen af Hot 100 med deres fortolkning af ‘Blue Moon’. Gruppen kom ikke fra doo wop-nærområdet i Bronx, men fra Pittsburgh.

Historien går, at kvintetten bag om ryggen på pladeselskabschefen af hans husproducer havde fået studietid til at lave et demobånd. Med nogle få minutter tilbage af studietiden blev de spurgt, hvad de ellers havde i posen. ‘Blue Moon’ kom op efter at produceren havde foreslået ‘Heart And Soul’, som de ikke kendte ordene til.

Sangen af Rodgers og Hart var i virkeligheden resultatet af, at parret i flere omgange satte ny tekst til en melodi, de i 1933 havde fået kasseret til en film med Jean Harlow. Som ‘The Bad In Every Man’ oplevede sangen igen at blive vraget til en film, men tredje gang var lykkens gang.

Filmselskabets musikforlag kunne lide melodien, og Hart satte atter nye ord til den. Som ‘Blue Moon’ blev den efter krigen ikke alene et hit i adskillige film, men voksede til en evergreen. F.eks. indspillede en ung Elvis den i 1954. Og Bobby Vinton, Sinatra og talløse andre.

Hele den forhistorie er der ikke meget, der tyder på, at The Marcels kendte. Til gengæld kendte de The Cadillacs-sangen ‘Zoom’, som havde en intro, der passede dem bedre. Den hæftede de på deres udgave af ‘Blue Moon’ og en doo wop-klassiker var født med Cornelius Harp som forsanger. Og igangsætter af drømme.

Det blev blandt andet Sha-na-na senere ret glade for.

The Marcels forsøgte siden samme opskrift på sange som ‘Summertime’ og ‘You Are My Sunshine’, men da havde amerikanske teenagere fået noget andet at være månesyge over.

PS: I samme uge var Jørgen Ingmann nummer to på Hot 100 med ‘Apache’.

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.
Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top