Jeg skrev for nogle indlæg siden om dengang Bert Kaempfert toppede den amerikanske hitliste. Musikalsk var det en brydningstid. Elvis var ved at falde til patten, The Beatles var to år fra at bryde igennem og den gamle garde af orkesterledere svang stadig taktstokken over den amerikanske pladeindustri.
En af de mest indflydelsesrige var Lawrence Welk, en slags amerikansk James Last. Og i dag for 50 år siden lå han øverst på Hot 100 med sit arrangement af en melodi, han kaldte ‘Calcutta’.
Melodien stammede, lige som ‘Wonderland By Night’, fra (Vest)Tyskland. Den var skrevet i 1958 af Heino Gaze. Han kaldte den ‘Tivoli Melody’. Siden kom den til at hedde ‘Take Me Dreaming’, ‘Nicolette’ og ‘Kalkutta Liegt Am Ganges’ før Welk både gav den sin endelige titel, og tilføjede det spinet, som var nummerets arrangementsmæssige gimmick.
Welk var født i 1903 af tyske forældre i Strasburg, North Dakota. Han fik en mail order trækharmonika i fødselsdagsgave, og viste hurtigt et talent ud over det sædvanlige. Det stoppede ikke der. Efter en ugengældt kærlighed til jazzen ledede han som 21-årig ledede han sit første orkester, som spillede det, der siden blev kaldt “champagne music”.
Siden fik han sit eget radioshow, som blev til et tv-show, der kørte op gennem 50′erne, og bød, som man kan se af klippet, på sund, familievenlig underholdning.
Welk også gjorde sig i musikforlæggeri, management og talentspejdning. Han sagde nej til The Osmond Brothers, men klarede sig endda.
Han døde som 89-årig i 1992. I dag lever ‘Calcutta’ vist heller ikke mere.
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening.
Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.
Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]
