Da The Tokens toppede

I denne uge for 50 år siden påbegyndte The Tokens den første af tre uger på toppen af Billboard’s Hot 100 med sangen ‘The Lion Sleeps Tonight’. Den blev også et hit i de fleste af de lande, hvor der er indlagt elektricitet.

Til at begynde med var de fem i The Tokens ikke så vilde med sangen, men hvad gjorde man ikke for en kontrakt med RCA, samme selskab som Elvis Presley kom på. The Tokens havde haft et mindre hit på et mindre selskab, og nu satsede de big time. RCA-producerne Hugo Peretti og Luigi Creatore fandt en sang frem, som folk-ensemblet The Weavers (med Pete Seeger) havde diverteret med. Den hed ‘Wimoweh’ og havde vist været et hit på zulu i Sydafrika med Miriam Makeba.

Det var langt væk og længe siden, og det var der ingen, der gik voldsomt op i, men Peretti og Creatore lod Elvis-sangskriveren George Weiss lægge nye engelske ord på sangen, og han lod sit musikforlag copyrighte den.

The Tokens, som i en tidlig inkarnation havde huset Neil Sedaka, bestod først og fremmest af brødrene Mitch og Phil Margo, som udover at være doowop-øvede også besad formidabel falsetstemmer i bedste Four Seasons-stil. De turnerer den dag i dag, suppleret af sønner og nevøer, men forblev et one hit wonder. Men sangen blev en standard, og var meget senere bl.a. med til at give filmen Løvernes Konge sin identitet.

‘The Lion Sleeps Tonight’ varer med The Tokens kun 2 minutter og 42 sekunder, men dramaet om, hvordan amerikanske musikkøbmænd, suppleret af en naiv idealist (Pete Seeger), i årevis snød en analfabetisk sydafrikansk sanger, Solomon Linda, for hans retmæssige ophavsret, varede, indtil hans arvinger i 2006, hårdt presset af tyngende advokatudgifter, indgik et forlig med Weiss’ forlag. Det sikrede dem nogle penge, men garanteret langt fra nok.

Historien om hvem, der skrev hvad i ‘Mbube’, som blev til ‘Wimoweh’, kom for en dag, da Rolling Stone Magazine i 2000 afdækkede sagen.

Og en hjemlig krølle på dette skoleeksempel på kulturimperialisme:

Flemming ‘Bamse’ Jørgensen fik som sikkert bekendt sit livs hit med fordanskningen ‘Vimmersvej’.

Han og hans pladeselskab blev først opmærksom på sagens kompleksitet ved at læse Rolling Stone. For som musikforskeren Henrik Smith-Sivertsen har skrevet: “Bamse … troede, som de fleste, at sangene var skrevet af de mennesker, der stod krediteret på hans egne plader og havde i alle årene troligt sendt pengene for Wimmersvej til USA ad de rette kanaler. Da han hørte historien bag sangen, valgte han at genindspille den for at hjælpe Lindas døtre. Af en eller anden grund, var W’et med tiden blevet til et V, men tekst og melodi var stadig den samme.

Da det stadig var amerikanerne, der ejede rettighederne til sangen, valgte man den noget utraditionelle løsning at lade Lindas døtre synge kor på indspilningen, lade hele Bamses egen andel af fremførelsesrettighederne overgå til dem, og desuden bruge en bid fra den helt gamle indspilning fra 1939. På den måde fik de i det mindste en del af pengene.”

Du kan læse resten af den historie her.

Og der findes et godt wiki-opslag om sangen og sangen her.

Følg mig på Facebook