Danmarks Radio er andet end tv

I dag fylder DR 85 år. Man har valgt at forbigå dagen i noget nær stilhed, men 1. april 1925 påbegyndtes tre timers prøveudsendelser om dagen. De blev sendt fra Hovedtelegrafstationen i Købmagergade, og den daværende resortminister, trafikminister Friis-Skotte, blev udsat for en del folkelig hån, da han forudså, at han forventede 50.000 lyttere. Allerede to år senere betalte 130.000 licens til Statsradiofonien under ledelse af kammersanger Holm.

Nu om dage bliver det i den offentlige debat tit fortrængt, at DR ikke kun sender tv-amatørkonkurrencer, afslørende tv-forbrugerudsendelser og mikrofonholdende tv-nyhedsinterviews. Firmaets radioudsendelser indtager stadig en nærmest monopollignende status.

Lad mig benytte lejligheden til min egen private Top 5 for radioudsendelser:

1: Lasse Jensens Mennesker og medier (P1)
- her er der tid til at gå i dybden og dermed i kødet på alt, der er med til at skabe/forvrænge/forfladige mediebilledet. Inkl. det, DR fremkalder. En demokratisk nødvendighed.

2: Orientering (P1)
- måske et lige lovligt politisk korrekt valg, men uforligneligt hvis man vil kombinere madlavning med ny viden om infrastrukturen i bulgarsk landbrug eller den spændte indenrigspolitiske situation i Moldova. Ting, du ikke anede, du godt kunne lide at få at vide.

3: Eldorado (P4)
- et musikprogram, som kun Mylle kan lave det. Nørdet og folkeligt. For enhver, der har glemt, at der faktisk var noget godt at hente i Peter Sarstedt og Herman’s Hermits.

4: Besøgstid (P1)
- et samtaleprogram, hvor værten Karen Secher beviser, at længden spiller en rolle. Hun magter at få sine gæster til at fordybe sig uden at det af den grund bliver selvhøjtideligt.

5: Brødrene (P4)
- hvornår kommer Søren Rebbe og Alex Nyborg Madsen tilbage? Sammen!

Den, der skriver dette, var selv i små fire år ansat på P3 som en slags chef. Jeg fandt aldrig ud, hvorfor DR tror, at man kan omstrukturere sig ud af alting. Eller rettere: En stor del af den kontinuerlige ballade omkring DR skyldes, at man har et cheflag, hvor cheferne aldrig er i kontakt med den faktiske programudøvelse, og, uden at ville indrømme det, længes efter at lave noget konkret. De skal med andre ord dels have tiden til at gå og dels positionere sig indbyrdes og opad i systemet.

Jeg har derfor stor respekt for de mange medarbejdere, der dagligt fastholder, at det er programmerne, og ikke enneagrammerne, der tæller.

Tillykke med de næste 85 år. Mindst.

Foto: Statsradiofoniens første studie i Købmagergade i København blev kaldt “Den Omvendte Flødebolle”. Til højre ses radioens første driftsleder, kammersanger Emil Holm (DR Arkiv)