De gav Bob og Beatles nyt tøj på
1 CommentHellemann Bros. Navnet lyder som et helt brand. Og det er det efterhånden også. Tvillingebrødrene hedder Jens og Peter til fornavn, og de kan i dag fejre deres 40 års fødselsdag for udsolgte huse i Østre Gasværk med deres, Nikolaj Cederholms og kostumieren Anja Vang Kraghs teaterkoncert over Bob Dylans sange.
Her i avisen gav Monna Dithmer fire hjerter, da forestillingen havde urpremiere sidste år i Aarhus. Der lykkedes det ifølge hende at »fucke Dylan op, så musikken, med den nødvendige mangel på respekt for sangskriverens egen person og version, også når ud til de publikummer, for hvem en gnæggende, rårusten Dylanklage ikke lige er sagen.«
Selv om tvillingerne har lavet ting hver for sig, ligner deres c.v.’er synkronsvømming i farvande, de i høj grad selv har været med til at kortlægge. I princippet med Peter som pianist og Jens som guitarist.
De er begge uddannet fra Rytmisk Musikonservatorium i 1998. Samme år var de med til at producere Laura Illeborgs kritikerroste, andet album Lover og sværger og havde begge været med i forstadierne til det senere så roste band Vildnis.
I 2005 var Jens Hellemann guitarist og komponist på Line Knutzons prisbelønnede teaterstykke Guitaristerne. Det arbejde og inspirationen fra musikteaterforestillingen Gasolin’ såede frøene til de scenografisk blomstrende, cirkusartistiske nytolkninger af både Beach Boys- og Beatles-sangkataloget, hvor Hellemann-brødrene og Cederholm i de bedste øjeblikke praktiserer noget så paradoksalt som sakrosant respektfuldhed.
For tiden er holdet ved at få afsat Beatles-forestillingen Come together til udenlandske interessenter. Den slags har det med at være ”a long and winding road”, men varen fejler ikke noget.
Det gør brødrenes flid heller ikke. Udover musikalsk løsarbejde – enten sammen eller hver for sig – for blandt mange andre Anne Linnet, Love Shop, Erann DD, Elisabeth, Lene Kaaberbøl, Tammi Øst og Mikael Bertelsen har der for Peter Hellemann også været tid til at være en vellidt underviser på Rytmekons.
I den seneste tid har hans bror dog – midlertidigt – afbrudt det kunstneriske parforhold. Jens Hellemann er nemlig snart aktuel med sit første soloalbum, Klimaskift. Her medvirker Peter ikke, men han har fået lov til at smuglytte til resultatet og give gode råd. Som Jens siger: »Peter er jo trods alt den, der kender mig bedst.«
Illustration: Plakaten fra uropførelsen på Aarhus Teater af Dylan-teaterkoncerten.
About the author
1 Comment
Anmeldelser

Charles Bradley bløder stadig
No CommentDa Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60
No CommentFor mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]
Teaterkoncerter skulle forbydes. Al det udvendige gøjl ødelægger musikken. Suk.