Den stille rullesten fylder 75

3 Comments

Bill Wyman lod de andre i The Rolling Stones om at te sig. Selv stod han nærmest skulpturelt på scenen, stum, som støbt i et med sit instrument, som han holdt lodret, fordi det var lettere for hans små hænder at spille på det på den måde. Og så anede man i mundvigene et lille smil, der sagtens kunne tolkes som overbærenhed med hele det kaos, han var vidne til og i en vis forstand med til at pumpe op med sit støt pulserende spil.

I morgen fylder Bill Wyman 75, så han var allerede en voksen og gift mand, da han i 1962 afløste Dick Taylor som bassist i de meget unge og meget selvbevidste Stones. Han fandt ind i et godt samspil med den lige så stoiske Charlie Watts. Sammen holdt de sammen på musikken, så der var friere spillerum for Jagger & Richards.

Wyman forlod Stones i 1990, og selv om han blev remplaceret af yngre kræfter, kom bandet i mine ører aldrig til at rulle så solidt som i hans tid.

Det kan godt være, at Richards med sine erindringsbog, Livet, har ydet sit bidrag til bandets omtumlede historie, men Wyman har virket som uofficiel kurator af gruppens kollektive hukommelse. Fra barnsben i yderste fattigdom i det sydlige London under fødenavnet William George Perks førte han dagbog. Det blev han ved med i Stones-tiden. Dagbogsnoterne folder sig ud i en håndfuld vægtige værker om og omkring bandet, hvor han ikke skåner nogen, men heller ikke hænger nogen så meget ud, som han lader ane, at de kunne have fortjent. En svær balance, som han mestrer.

Mindre held har han gennem årene haft med at administrere sit kærlighedsliv. Mens de fleste troede, Jagger var topscorer hos pigerne, var det i virkeligheden Wyman. Han gik dog stille ved dørene med utroskab og erobringer indtil han mødte den 13-årige Mandy Smith. Den forbindelse og deres senere fireårige ægteskab fra 1989 gjorde Wyman til forsideguf for de britiske tabloidaviser. Historien tabte ikke i nyhedsværdi, da Wymans søn af første ægteskab blev kæreste med Mandys mor.

I lighed med Ringo Starr turnerer og indspiller Wyman med sit eget all star-band, The Rhythm Kings, når han da ikke glæder sig over bundlinjen i sin restaurantkæde, Sticky fingers, opkaldt efter et album med The Rolling Stones.

Samtidig fotograferer han på ret højt niveau og som ivrig amatørarkæolog har Wyman desuden patenteret og serieproduceret sin egen metaldetektor. Måske i erkendelse af, at andre scorede mere guld på The Rolling Stones end ham.

Illustration: Beskæring af coveret til Bill Wyman’s Rhythm Kings’ Just for at thrill-album

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.

3 Comments

  1. comment-avatar
    Claus126. oktober 2011 - 15:52

    75år! dét er godtnok underligt at tænke på?

  2. comment-avatar
    Claus126. oktober 2011 - 16:01

    Men hey … han er cool & holder sig, og 75 er jo ingen alder idag (år 2011), såååeh? TILLYKKE!

Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne [...]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, [...]

Back to Top