Det kører for Jay Leno

Kommentarer slået fra

Set udefra ligner amerikansk talkshow-tv en andegård, hvor grotesk overbetalte, forfængelige egoer ikke kun kæmper om seerne, men om at få de samme kendisser placeret i sofaen til glæde for programsponsorerne og dermed i sidste ende for værtens bankkonto. Slagmarken er placeret omkring midnat, og en af de mest udholdende aktører er Jay Leno, som i dag fylder 60 midt i noget, der ligner tv-historiens mest omtalte comeback. Vel at mærke uden at stryge filmstjerner med håret. Som Leno har sagt, så »siges det, at fostret ikke kan eksistere løsrevet fra dets moder. Logisk må mange mennesker i Hollywood så juridisk set være døde…«

I september 2009 blev Lenos stol i ’The Tonight Show’ overtaget af Conan O’Brien, og Leno selv flyttet frem til kl. 22 med ’The Jay Leno Show’. Øvelsen var enkel, men indviklet, og handlede om seertal og den afledte effekt af disse på nyhedsudsendelserne. Seertallene var ikke med nogle af værterne, og O’Brien tabte magtkampen i NBC’s korridorer. Leno fik sit gamle tidspunkt tilbage, lige over for den evige rival David Letterman, O’Brien blev tilbudt Lenos før-midnat tidspunkt, men sagde nej og kunne indkassere 32 mio. dollars i aftrædelsessum, og Lenos show kom igen til at hedde ’The Tonight Show.’ Er De forvirret? Det er den amerikanske offentlighed til gengæld ikke. Derovre e-l-s-k-e-r man tv i almindelighed og tv-stjerner i særdeleshed.

Derfor er de dyrest betalte værter ofte lige så kendte som de berømtheder, de interviewer. Sådan har det været siden Johnny Carson skabte prototypen på en vært med sit aftenshow. Han bød velkommen i 30 år. Da han gik af, troede David Letterman, at det bare var en formssag, at en ny legende skulle afløse den afgående.

Han havde om jeg så må sige gjort regning uden vært.

Jay Leno, som havde fået skærpet sine pointer og sin situationsfornemmelse som konstant turnerende standup-komiker, havde nemlig fået samme ide. Og da han tilmed havde holdt sig til og bl.a. fungeret som medvært for Carson, kom det kun bag på Letterman, at valget som Carsons afløser i 1992 faldt på Jay Leno.

Siden er han hver hverdagsaften blevet set af fire-fem millioner seere, alene i USA. Showet syndikeres til alverdens lande, og kan herhjemme ses på TV3+. Undervejs har Leno rejst nogle milepæle i det, der kaldes late night-branchen. F.eks var han den første vært, der havde en regerende præsident i stolen (Obama). Se eller gense de 25 minutter her.

Man kan indvende, at kun fintælling afgør forskellen på ham og Letterman. Vel er deres show opbygget næsten ens om end Letterman har et sejere band, men Leno er mindre selvbevidst, lidt mere moderne og skødesløs og en hel del frækkere, ikke mindst i valget af medværter. I Ross Mathews alias ’Ross the intern’ har han et fund af en selvkarikerende bøsse, der går ud i marken og spørger ’dumt’. Det kommer der tit ret klogt tv ud af på grinebidermåden. Anders Lund Madsen ville ønske, han havde råd til Ross.

I 1987 kom en grinende Jay Leno på forsiden af magasinet People med sit karakteristiske hageparti, der bringer ham i slægt med den svenske prinsesse Victoria. Billedet var forsynet med overskriften ‘The sexiest man alive- og underteksten: ‘Just kidding…’ En ting har foreløbig adskilt Leno fra Letterman: Man har ikke kunnet gribe ham i en sexskandale. Den inkarnerede ikke-rygende og ikke-drikkende luksusbilsamler, der stadig stand-up’er 100 gange om året, er på tredivte år trofast gift med Mavis, som han blev interesseret i, da hun som tilskuer ved en af hans optrædener som en af de få i salen lo ad alle hans jokes på de rigtige tidspunkter.

Det er hun ikke længere ene om.

Foto: General Motors

Denne artikel står også at læse i Politiken onsdag.

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.
Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top