Don Everly fylder 75

5 Comments

At kalde Beatles, Beach Boys og The Hollies for inspirerede af Everly Brothers er en underdrivelse. Sammen med sin lillebror, Phil, raffinerede den i dag 75-årige Don Everly countrymusikkens tradition for vokalharmoniserende duoer, og gjorde det, så de bedste af parrets sange blev kladder for tidlige Lennon-McCartney-melodier – ’Please, please me’ og ‘I Should Have Known Better’ kunne have været sunget af Everly Brothers.

Brødrene var født i et hjem med guitar. Faderen havde et radioshow i Iowa, hvor sønnerne optrådte. De blev hørt af husvennen Chet Atkins, som bragte dem i kontakt med musikforlæggeren Wesley Rose. Han forsynede også Elvis med sange. En af disse, Felice og Boudleaux Bryants ’Bye, bye love’ (YouTube-link), havde Presley afvist. I stedet gik den til Everly Brothers, som tog den til hitlistetoppen i 1957.

Sangen introducerede brødrenes flerstemmige stil med Phil som den lyse og Don som den mørke stemme, der som regel også var den, der sang for. Sange som ’Wake Up, Little Suzie’, ’All I Have To Do Is Dream’ og deres egen ’Cathy’s Clown’ viste, at arven efter Buddy Holly blev videreført uimodståeligt ørehængende.

I 1961 blev brødrene indkaldt til militæret. De genvandt aldrig samme kommercielle fodfæste, men kunne glæde sig over, at den nye britiske beatbølge aldrig var opstået uden dem. Folk som Paul McCartney forsømte aldrig en lejlighed til at erklære dem sin respekt. Pladerne blev ved med at komme, men privat var harmonien mellem brødrene blevet tyndslidt.

De mødte 70′erne med længere hår, men Dons flerårige narkoafhængighed samt diverse kontraktproblemer underminerede deres forhold, som var på standby i et tiår. I 1983 kom de på talefod, udgav comebackalbum, kom med i rockens Hall of Fame, turnerede med deres nogle af deres største fans, Simon & Garfunkel, en anden duo, der ikke altid var en toenighed. Der var sikkert nogle fælles erfaringer, der kunne udveksles i garderoben. The Everlys giver fortsat koncerter, men med stadig længere mellemrum.

Everly Brothers var altid de pæne drenge i klassen. Netop derfor er det lidt skægt, at Dons datter, eks-modellen Erin Everly, en overgang var gift med Axl Rose fra Guns ’n’ roses. Nå ja, skægt og skægt – hun har beskrevet ægteskabet som et hustruvoldshelvede. Og har ingen intentioner om at følge budskabet i en af de bedste af hendes fars sange: ’Walk right back’.

Illustration: Udsnit af dobbeltalbummet The Definitive Pop Collection (2006), som i min reol meget passende står ved siden af Everybody’s Talkings plader. Det er Don med det mørkere hår.

FØLG MIG OGSÅ PÅ FACEBOOK 

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.

5 Comments

  1. comment-avatar
    billy cross1. februar 2012 - 09:37

    Yeah, time marches on! Torben, I think you might enjoy listening to The Delmore Brothers who were one of the most salient sources for the Everly’s sound. I have the original recordings of them from the 30′s which are much better than the re-cut band versions from the 40′s and 50′s. Brown Ferry Blues is a classic (at least in the USA).
    kh bc

  2. comment-avatar
    capac1. februar 2012 - 11:29

    Måske skulle vi også nævne, når nu vi trækker linjen fra Delmore Bros over Everly Bros til Beatles, at Tom & Jerry aka Simon & Garfunkel jo også tog faklen op, da de sang Bye Bye Love (også på Brigde over Troubled Water). Det er vel også svært at forestille sig Simon & Garfunkel uden forudsætningerne i Everly Bros…

  3. comment-avatar

    [...] 1968. Han havde antennerne ude og forstod, at gruppen, der oprindeligt var meget inspireret af fx Everly Brothers, skulle følge med tiden. Og da den psykedeliske og eksperimenterende rock strømmede ind fra San [...]

Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top