Hold fast! Den længste titel – så lang som gennemsnitsnavnet på en walisisk landsby – der nogensinde har toppet Billboard’s Hot 100 kommer her: ‘Intro Venus / Sugar Sugar / No Reply / I’ll Be Back / Drive My Car / Do You Want to Know a Secret / We Can Work It Out / I Should Have Known Better / Nowhere Man / You’re Going to Lose That Girl / Stars on 45′
Vi skal 30 år tilbage: I denne uge i 1981 blev Kim Carnes efter ni uger skubbet ned fra førstepladsen af dette spekulationsprojekt, som gik under det mere DJ-venlige navn Stars on 45.
(Succes)historien starter i Holland. Her opdager Willem van Kooten en dag, at en pladebutik under disken sælger en bootleg med et medley af kendte sange, heriblandt det internationale hit ‘Venus’ med det lokale band Shocking Blue. Van Kooten ejer tilfældigvis det produktionsselskab, som ejer forlagsrettighederne til netop den sang.
Han bliver selvfølgelig godt sur. Til at begynde med, men kan også godt se, at konceptet har kommercielle muligheder. Han henvender sig til produceren Jaap Eggermont, der har en fortid i den ret forglemmelige gruppe Golden Earring. Eggermont lever bl.a. af at producere potpourriplader, og vil naturligvis gerne lave en officiel udgave af bootleg-singlen.
Han flytter fokus til The Beatles. De slår jo aldrig fejl. Eller som der synges i introen til singlen: “We can work it out, remember Twist and Shout…”
Eggermont går så med kendte hollandske sangere i studiet for at genindspille sangene: Bas Muys er Lennon, Okkie Huysden er McCartney og Hans Vermeulen giver den i rollen som Harrison.
Det var før digitalisering og computerteknik, så hver sang indspilles hver for sig, hvorefter man sætter sig ved klippeklistre-bordet.
Resultatet blev elleve et halvt minut, som oprindeligt kun skulle have været udsendt på tidens hotteste medie, tolvtommeren. Projektet endte også som single under navnet ‘Stars on 45′, og røg hurtigt til tops mange steder i Europa samt Canada, Fjernøsten og Australien. Og blev lydspor i tidens svar på musikhelvede, diskotekerne.
USA kom lidt senere med på karusellen. Det skyldtes problemer med rettighedsclearingen. De involverede musikforlag krævede, at de anvendte sange alle skulle nævnes i titlen på singlen, så det blev de. De var derimod ligeglade med, hvordan det lød…
Stars on 45 igangsatte en bølge af efterligninger, nogle af dem orkestreret af Jaap Eggermont. Der kom både et Beach Boys-, et Stevie Wonder-, et ABBA- og et Andrews Sister-medley samt selvfølgelig et disco-mix, som kombinerede temaet fra Star Wars med Clapton’s ‘Leyla’ og ‘Kung Fu Fightning’! Og rene, næsten levende musikmaskiner som Starsound og The Star Sisters blev sendt på landevejene for at samle guld op.
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening.
Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.
Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]
