MIDT I EN BEATTID

Torben Bille spiller luftguitar på sindets gribebræt

Ferlin Husky død, 85 år

Nej, Ferlin Husky er ikke navnet på en variant af en slædehund, men country-crooneren, der nu meldes død, 85 år gammel. Husky skriver sig ind i pophistorien, fordi han med sangen ‘Gone’ som den første Nashville-kunstner croonede sig ind i poppens Top 10 i USA. I 1957 nåede den en fjerdeplads, mens sangen i ti uger lå øverst på countryhitlisten.

Faktisk havde Husky, den tidligere marinesoldat og disc jockey, allerede i 1952 indspillet ‘Gone’. Han gjorde det under pseudonymet Terry Preston, fordi hans pladeselskab syntes, hans fødenavn lød for bondsk. Året efter toppede han dog countryhitlisterne med ‘A Dear John Letter’. Eller rettere: Det gjorde Jean Shepard. Husky talte ‘kun’ på pladen og var ikke krediteret.

Siden blev lyden fra Nashville mere og mere strømlinet, og strygere overtog fiolen og banjoens rolle i countrymusikken. Vupti, så blev ‘Gone’ genopført med et strygerarrangement, der om muligt skruede sentimentalitet endnu en tak i vejret. Og blev hittet, som grundlagde Ferlin Huskys karriere. Andre store hits fulgte. Blandt andet ‘Wings of a dove’, der også cross’ede over til popmarkedet.

Nu er han borte. Det går der nok nogen tid, før ‘Gone’ er.

Youtube-link her.

Tagget med: , ,

Comments are closed.