Fogerty fortæller alt – i 2014
Kommentarer slået fraFå rockstjerner har så god og grum en historie at fortælle om udbytning og optrækkeri som John Fogerty. Og nu skal det åbenbart være, for webmagasinet Icon vs. Icon meddeler, at Creedence-kaptajnen har skrevet kontrakt om en selvbiografi, der planlægges udsendt i 2014. Aftalen er indgået med Little, Brown & Co., som også udgav Keith Richards’ med rette roste erindringer.
I bogen, som endnu ikke har nogen titel, vil Fogerty ikke lægge fingrene imellem, heller ikke i forhold til sig selv og slet ikke i forhold til forholdet til de andre i CCR, især hans bror, Tom. Og så vil grovfilen givet blive taget i brug mod indehaveren af Fantasy Records, Saul Zaentz, som først efter en langvarig retssag af Højesteret i 1983 blev pålagt af betale bandet henved ni millioner dollars i efterbetalt royalty, penge, de dog kun endte med at se en brøkdel af.
“Jeg ønsker,” siger Fogerty, “at fortælle historien om, hvordan jeg kæmpede hårdt for at bevare min kunstneriske integritet på trods af modstand.” Han er, siger han, “kommet til et sted, hvor han kan se tilbage og reflektere over alle disse hændelser og delagtiggøre jer i, hvad der virkelig skete. Det er mig, der gennemlevede det, og man se mig fortælle historien for første gang,” siger han, hvis band, Creedence Clearwater, blev kaldt “progressive og anakronistiske på en og samme gang”, da de blev indlemmet i rockens Hall of Fame. Et ret præcist signalement af sange som ‘Proud Mary’, ‘Who’ll Stop The Rain’, ‘Up Around The Bend’ og ‘Fortunate Son.’
Bogen vil også komme ind på kærligheden til hustruen Julie og det vendepunkt, hun blev for sangeren og sangskriveren, der selv planlægger at indlæse bogen som podcast.
Inden da fortsætter arbejdet med albummet Wrote a song for everryone, som forventes udsendt til næste år.
Ukrediteret pr-foto fra kunstnerens hjemmeside.
About the author
Anmeldelser

Charles Bradley bløder stadig
No CommentDa Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60
No CommentFor mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]