Gave til brokkerøven der har alt

Kommentarer slået fra

Hjemme hos os får man adventsgaver. Af en eller anden grund får jeg også i år af nissen, som jeg har mistænkt for at ligne min kone. Her til morgen fik jeg således en bog, jeg længe har småbrokket mig over ikke at have fået, Håndbogen for halvgamle mænd.

Det har dog taget mig det meste af formiddagen at fravriste fruen bogen, som hun gnækkende har læst højt fra. Især synes hun af en eller anden grund at det er ret sjovt at læse om næsehårstrimmere.

Bogen er begået af de to grønskollinger, Bjarne Schilling, f. 1959, og Gorm Vølver, f. 1954, som gør sig kloge på, hvad der interesserer og kendetegner halvgamle mænd.

Mellem os sagt: Det er ret sjovt, men man skal selvfølgelig ikke tage det for mere end det er…

Som de skriver: “Det er en krævende opgave at være en halvgammel mand. Vi bliver ikke altid forstået. Vi ved, at vi ved bedst, men det kan være svært at gøre vore omgivelser opmærksom på det uden at virke bedrevidende…”

De oplister en lang række af de ting, halvgamle mand ved bedre end de fleste. Pladsen tilllader ikke gengivelse af dem alle, men nogle af dem er: geografi, sport, whisky, det danske sprog, vin, snaps, og alt vedrørende 60′erne, 70′erne og 80′erne og her mener jeg virkelig alt.

Listen udvides med en begrundet opremsning af alt, man kan finde på at finde på at brokke sig over. Fra flethegn til fitness, fra ekspedienter til det engelske, der hærger forretningslivet og gør selv det mest minimale udsalg i en provinsflække til et sale og så selvfølgelig alle de journalister, der ikke kender forskel på lægge og ligge. Men lad nu det ligge.

Til slut i bogen er endnu en liste, over alle eksisterende klage- og ankenævn samt en række blanke, linierede sider, hvor du selv kan skrive videre.

Personligt vil jeg godt brokke mig over, at jeg ikke kan finde noget at brokke mig over i en bog, der er lige så sjov og intelligent som vi halvgamle mænd.

Jeg taler dog for døve øren. Fruen er gået i sit skønhedsbad – ikke at hun trænger til det. Og døtrene bladrer i den der Facebook. Åhjajaja…

Bogforsiden er håndtegnet af Roald Als, som bl.a. er barolo-kender, periodisk rosmarinbuskindehaver og halfback på veteranholdet AC Podagra.

Bjarne Schilling & Gorm Vølver: Håndbog for halvgamle mænd. Politikens Forlag.

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.
Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top