God formiddag med Friis

Lad mig et kort, reklamefrit øjeblik tage dig tilbage til dengang net var noget, man fangede fisk i og mænd gik i figursyede skjorter. Det var dengang, alle altid så det samme program. Et af dem var Lørdagskanalen, DR’s firserflagskib.

Programmet formgav fremtidens journalistiske underholdning. Dagens eksempler er legio. Værternes fremtoning udløste hidsig faglig debat. Hvad lignede det at introducere Gorm & Gregers med radioteaterspeaker og følgespot? Hvorfor reducere det hele til cirkus? Ak ja.

Målt med nutidens alen virker Gorm & Gregers’ (selv)iscenesættelse som en troskyldig leg med mediet. I dag lanceres tv-værter som betydende samfundspersonligheder, selv om de jo bare er på arbejde. Et arbejde, der i tidens foretrukne format, debat-tv, består i at bestyre mundhuggeri og så tage ordet fra dem, man har inviteret. Hele tiden lyder det i øresneglen: Videre, videre, videre. Pauser, eftertanke og noget så profant som tavshed er tabu.

Så er det godt, vi har P1. Og Poul Friis. Han er kommenterende ordstyrer i det timelange debatprogram P1 Formiddag, et koncept, renset for lir. Men det ville falde sammen uden ham. Jeg har læst mig til, at han er født på Amager. Måske er det der hans bondske snusfornuft og autoritetsskepsis stammer fra.

Mandag var børne- og undervisningsministeren hans gæst. Afsættet var kampagnen, ’Godt du kom’, som sætter fokus på pjæk i skolen.

Emnet ’skal-skal ikke gå i skole i dag’ hører jo, som Friis formulerede det, til et af dem, alle kan snakke med om. Og det gør hans lyttere så, både i højttaleren og på Facebook, mens programmet kører.

Christine Antorini lød undervejs ikke alt for ministeriel. Hun brugte kun ordet ’italesætte’ et par gange og afstod fra at sige ’adressere’ – tak for det. Men hun er systemets kvinde og plæderede for, at det var den enkelte elevs pligt at møde op på samme måde som det – i nogen grad – var skolens pligt at tilrettelægge en undervisning, der var værd at møde op for.

Ekstra bid fik programmet, da en far fortalte om den mobning, hans datter blev udsat for og som skiftende skoler ikke kunne stoppe. Antorini stak ikke hovedet i busken, men nægtede klogeligt at sagsbehandle. Hun lyttede. Det var der tid til.

Til sidst introducerede en lytter en problemstilling, der i sig selv kunne have fyldt formiddagen. Hun anfægtede det mantra om undervisningsdifferentiering, som også ministeren besang. Lytteren oplevede en virkelighed, hvor folkeskolen sætter barren efter de dårligste elever og lader de bogligt stærke om at passe sig selv.

Socialdemokraten Antorini kunne godt se problemet, men så var der radioavis.

P1 Formiddag sendes hverdage kl. 9.10 med genudsendelse samme aften kl. 19.03. Og kan podcastes.

Denne anmeldelse kan også læses i dagens printudgave af Politiken.

Foto: Henrik Dithmer/DR@