Gru og arbejdsglæde ved en avis

Tiårsdagen for 9/11 fik mig uundgåeligt tilbage til redaktionssekretariatet i Sankt Annæ Passage hin flade tirsdag. Jeg havde vagten på Information som forsideansvarlig nyhedschef den dag, og det så hen på eftermiddagen lidt nyhedsfattigt ud. Ingen oplagte kandidater, men mange historier af typen “Tvivl om splid i SF,” “Ny splid om tvivl i SF”, “Forsker: CO2 er roden til alt ondt” og “Forsker: CO2-effekten overvurderet”.

CNN kørte på skærmene som sædvanlig som en anden slags visuel musak. Pludselig hævede de stemmerne ovre i Atlanta, og jeg kiggede over skærmen. Det ene af tårnene i World Trade Center stod i brand. Et lille Cessna-fly var vist kommet på afveje. Hvor spektakulært det end så ud, tog vi det nogenlunde roligt. Men adrenalinen var så småt i anmarch.

Information var (og er) ikke en avis, der viderebringer sensationer eller banaliteter som trafikuheld. Det lod vi de andre og Ritzaus Bureau om.

Tyve minutter senere var jeg sikker på at det ikke var en banalitet. Og dagen begyndte forfra. Avisen blev lagt om. Noget enhver avismager elsker, hvor mediekynisk det end må lyde. Vi ryddede forsiden og skrev fire ud af 12 sider inde i avisen op fra bunden.

Information var også dengang en nicheavis. Dens berettigelse var (og er) at have noget andet end de andre de andre. Også visuelt. Så midt i al den ubegribelige gru var jeg sikker på, at jeg bare skulle vente, så kom billedet nok. Og da billedet kom, efterlevede jeg den gamle grafiske grundregel om ikke at stjæle billedet fra et billede, der bedre end mange ord fortæller en historie. Det skulle nøgent, storslået og skræmmende som et signal i sig selv.

Der var andre ord ikke plads til almindelige nyheder på den forside. Vi reserverede en spalte til den nyhedshistorie, der ville være old news, når avisen næste dag ramte kioskerne. Også selv om internettet endnu ikke var så oppe på beatet som nu. Og så forfremmede og forlængede vi Informations leder til at være det tekstbærende element.

På den måde fik vi en forside, som ikke lignede ret mange andre danske den dag. At The Times havde fået næsten samme ide, var til at leve med.

Det var begivenheden næsten ikke.

Privatfoto