Hjortings greatest hits

Jørn Hjorting fyldte 80 i januar i år, men at dømme efter hans quizprogrammer på DK4 er der ikke meget, der tyder på, at 80 skal blive endetallet for manden, der holdt det halve Danmark i neglebidende spænding hver onsdag formiddag på P3. Blev det et lige eller ulige nummer? Et nemt eller ikke så nemt spørgsmål, når danskerne ringede og han spillede. Men først måtte lytteren kvittere med en lille snak fra hverdagen lige omkring ham eller hende.

Nu forærer DR Multimedie Jørn Hjorting og hans mange aldersstegne fans en forsinket fødselsdagsgave: Tre cd’er med sammenklip fra ‘De ringer vi spiller’, programmet, der fra 1968 til 1996 med Hjorting bag mikrofonen var med til at minde os, hvor lille et land vi var. Dengang før globalisering og internet.

Jørn Hjorting beholdt det smalle slips på, da de partisantørklædeklædte ungdomsoprørere bildte sig ind, at de overtog DR i 70′erne. De hjemmegående husmødre i Hejnsvig, dagplejemødrene i Holsted og den pensionerede skolelærer i Struer vidste bedre. Hjorting lånte mikrofonen til det tavse flertal, som faktisk godt kunne få munden på gled, bare der ikke blev talt ned til dem.

Hans kritikere kaldte ham eftersnakker og tomgænger og leverandør af stokroser i stereo. Hans publikum elskede småsnakken over den statsradiofoniske ligusterhæk. Oftest var der i sagens natur småting, men andre gange ting, som måske ikke virkede store, men som fyldte i den anden ende af røret. Hjorting lagde ikke på.

Og jeg husker engang på P1, hvor man havde lånt Hjorting til en samtale med psykologiprofessor Franz From om selvmord. Den skjulte hensigt var vist nok at vise, hvor dårlig Hjorting var til at tackle det svære stof. Det gjorde han imidlertid med stor lethed og gefühl.

Da jeg kom på P3 i starten af 90′erne, var Hjorting klart fjenden, som han sad der i kantinen og holdt tuborgdrikkende hof med sine folk. Vi så ham som modstander af magasinprogrammer om belgisk rock og spændende livekoncerter med finske punkbands eller hvad vi nu fyldte på kanalen i den tro, at vi lavede radio for os selv. Den illusion faldt Hjorting aldrig for. Han advokerede bare for, at der skulle være plads til dem, der var og er flest af – de almindelige mennesker.

Da han og hans slags blev skibet af til Danmarkskanalen, åndede man nogle steder i DR-systemet lettet op. Der blev nok lagt et renere snit gennem sendefladen, men P3 mistede på sæt og vis forbindelsen til hr. og fru Danmark. Og til et stykke kultur, der nægtede at bøje sig for de tilfældige konjunkturer og modeluner, der øst for Valby Bakke havde og har det med at ligne varige fænomener.

På de tre cd’er er der også vareprøver på den musik, Hjortings kunder fik spillet undervejs. Poul Bundgaard, Simon & Garfunkel, TV-2, Arne Lamberth, Lasse & Mathilde, Elvis, Alberte, Anne Linnet, DR Pigekoret, Bob Dylan og Trine Dyrholm er blandt navnene. Det må jeg nok sige…

Repertoiret forblev forbløffende konstant, da Hjorting i 1996 blev afløst af Karsten Vogel (!) og senere Keld Heick, som på hver deres måde faktisk løftede arven fra Hjorting.

Nu om dage bliver der stadig ringet og spillet på det hellige tidspunkt, onsdag formiddag, men gemt væk på dab-kanalen P5 med Peter Sten. Som et minde om dengang DR markedsførte sig som danskernes radio.

Foto: DR Arkiv ©

PS: Dette indlæg er nr. 800 siden starten på denne blog i november 2009. Jeg tror, jeg bliver ved lidt endnu… tak derude for opmærksomheden.