Hvad blev der af Mik Schack?
5 CommentsHvad blev der egentlig af Mik Schack, den chiliskarpe radiovært og kompromisløse tv-kok, der blev fyret fra Danmarks Radio efter 25 år som irriterende og inciterende enfant terrible? Jeg taler af erfaring, fordi jeg tidligt i 90′erne var programansvarlig for denne anti-autoritære charmør af grevelig æt. Det krævede sin chef, skulle jeg hilse og sige.
Jeg kom til at tænke på Schack, fordi DR2 i sidste uge fortalte historien om konservesdåsen. Det gjorde man første gang i 2007, så programmet var selv dåsemad, men det holdt til at blive åbnet igen. Ikke mindst som et aktuelt apropos til DR2’s vedholdenhed i at overbevise os om, at Anden Verdenskrig overgik både Tredive- og Hundredårskrigen i længde, for konserves blev netop opfundet på initiativ af en krigsherre, Napoleon. Jaka boven er, som det blev udtrykt, hans ansvar. Måske kaster det nyt lys over hans Waterloo, for dåseåbneren blev først opfundet små fyrre år senere.
På den led var der et væld af spøjse detaljer i det kun tyve minutter lange program, som sad lige i dåsen. I en Monty Python-inspireret scenografi oprulledes et stykke massekulturhistorie, vedkommende for enhver, der voksede op i 50’erne eller boede på kollegium i 70’erne, men også for de mange unge, som i dag er lykkeligt fri for at lade sig mætte af en dåsemenu af boller i karry (med ris), forloren skildpadde, ja, selv bønnespirer kom i hvidblik.
Rørende var det at se DR-klip fra anno dazumal, som med national stolthed og hvidkitlet pseudo-videnskabelighed berettede om dåsemad som gastronomisk hightech. Ja, en overgang var der ved grænsen en rullende kiosk, som solgte dansk mad – på dåse. Det var før Karoline mugede ud i vore maduvaner. Og sammenligningen mellem gullaschbaroner og yuppies kunne man selv tænke sig selv til, ligesom der var et kært gensyn med Ejnar Johansson, der kaldte Campbell-dåserne for Andy Warhols Mona Lisa. Den slags formidlere har passeret sidste salgsdato i nutidens tv. Desværre.
Og så er vi tilbage til start: Det samme gælder en ’take it or leave him’-type som Mik Schack. I et sekundkort klip fra 2004 opvarmede han, iført beskyttelseshjelm, en dåse tarteletfyld over en bunsenbrænder. Klippet fremstod som et skjult hint til den varmebehandling, DR nu om dage udsætter for mange af sine produkter for. Det fremmer som bekendt ikke vitaminrigdommen. Mik Schack ville ikke være en Jaka bov, så han er nu så sjælden og savnet som børn, der leger dåseskjul.
Vil man undgå abstinenser kan Schack ses på DK4. Og han betjener stadig sit vaskebræt sammen med Billy Cross og Flemming Ostermann. Velbekomme.
Nogen på DR må have det med ham ligesom jeg, for trods fyringen kan man stadig kigge hans madlavning efter i kortene her. Og vi der har smagt den i hans eget dagligstuelignende køkken (eller er det omvendt) ved, at her er en mand, der praktiserer velsmagende anarkistisk gastronomi.
Foto: Mogens Engelund/Wikipedia
About the author
5 Comments
Anmeldelser

Charles Bradley bløder stadig
No CommentDa Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60
No CommentFor mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]
I dag er der igen fyringsrunde på DR (fortæller Madame). Måske der ryger flere af de få resterende originaler?! (Er der overhovedet flere tilbhage?)
Reimar Bo?
@Klaus: Ret sjovt set faktisk.
Kære Torben Bille.
Selv kom jeg til at tænke på Mik Schack, da jeg, efter nogle fornøjelige timer i selskab med Niels Martinovs C.V. Jørgensen-biografi, nåede jeg til bogens sidste side. På den er aftrykt programmet for Musikcaféen, Magstræde, juli 1976. Listen er flankeret af to tegninger, ”USA 200 år” og ”USA 250 år”, der skal vise nationens fremadskridende forfald. Førstnævnte tegning viser bl.a. en person, der stikker bagdelen ud af vinduet, og skider ned på gaden. Nederst står med små bogstaver “One good american is one who’s dead!!!”. Tegneren har underskrevet sig med ”mik”. Men hvem er denne mik? En internetsøgning afslører, at det er (ex-) DR2-kokken Mik Schack, der var booker på Musikcaféen i 1970’erne.
Schack debuterede (?) således som racist for 31 år siden. Det kunne være interessant med en kommentar til dette moralske lavpunkt, fra ophavsmanden. Mener han stadig, hvad han skrev dengang? Var det ikke på tide, at han gjorde op med den slags hadefulde ytringer (som med kun en lille smule ond vilje kan ses som en opfordring til vold). Det kunne samtidig være spændende at høre, hvad hans musikalske pal, amerikaneren Billy Cross, mener.
Så nej, jeg savner ikke Mik Schack. Politiske idioter er der nok af, selv i dag…
Jeg har været vild med Mik siden han lavede de vittige spisesedler for Musikcafeen. Jeg elskede den tegning med de to der taler sammen. Den ene siger: “Knar coke du har der”. Mens den anden replicerer: “Coke???? Det er skæl”
Og så kunne man ellers læse at juleaften (hvor alle vidste at der var lukket) ville John Lennon spille med en der hed Niels Young….