Ikke bare Tommys boy

I dagens Politiken skriver jeg om øjeblikkets danske hitlistetopper:

Hvad får man, når man parrer Thomas Helmig og Nik & Jay med moderat hip hop, svensk poprock og en nedarvet svaghed for dansktop? Svaret er Rasmus Seebach. Han fylder i dag 30, og har siden efteråret redet højt på radiobølgerne og holdt til i de øvre lag af hitlisten med sit debutalbum, i konkurrence med Helmig-pladen ’Tommy boy’. Et fysisk pladesalg på hen ved 100.000 eksemplarer i disse downloadtider fortæller alt om, at tiden heldigvis aldrig vokser fra popsangere, der tør stole på bærekraften i den ægte banalitet. Og mens disse linjer lægges ud, har Seebach sågar tilbageerobret førstepladsen på hitlisten fra Gorillaz.

Seebach har det, som efternavnet turde antyde, ikke fra fremmede, men i ganske lang tid gjorde han, uden at lægge afstand, alt for ikke at blive sammenlignet med sin far, der lærte os at danse ’Disco Tango’ med meget mere, fra han i 60’erne dukkede op som vidunderbarn i Sir Henry And His Butlers.

Efter at have forsøgt sig som rapper med sin bror Nicolai i G-Bach, og produceret, akkompagneret og skrevet sange for folk som Natasja og Jokeren samt arbejdet med Remee på tsunami-støttesinglen ’Hvor små vi er’, opdagede Rasmus Seebach sin egen x-faktor, da han og broderen skrev sangen ”Engel”. Den virkede ligesom for god til at forære væk. En af den slags sange, man skal iføre sig meget tyngende studenterhue for ikke at skråle med på. Det samme gælder andre af sangene på debutalbummet. Uimodståelig naiv og rørende er ’Den jeg er,’ direkte henvendt til faderen: ‘Det tog mig 29 år, men jeg fatter det nu – nu har jeg gjort, li’som du sa’, jeg sku’ – Syng knægt, bare syng – og det gør jeg så’. Senior får også en musikalsk hilsen med på vejen i ’Lidt i fem’.

Som yngre stod valget for Rasmus Seebach mellem fodbold og pop. Han var udtaget til U18-samling, og var et af de navne, man ude på KB talte om som en fremtidens spiller. Han valgte musikken. Der kan man som måske bekendt score lige så meget. Faderens død som alkoholiker i 2003 gjorde ondt. Og godt. Som han sagde til B.T. så ’trængte han til at starte på ny.” Og sangen ’Engel’ blev fulgt af flere, og pludselig, lidt uplanlagt, var der til et helt album, som ved Zulu Awards i år blev belønnet med trofæer for ’Årets hit’, ’Årets nye navn’ og ’Årets sanger,’ og på klubturneerne hvinede pigerne, som de ikke har hvinet, siden Helmig var forbi sidst.

Det forstår man godt, når man ser videoen “Glad igen”:

Til sommer vil scenerierne gentage sig, når Rasmus Seebach tager på festivalturne. Han virker som en person, der kan tåle det. Og kommer han i tvivl, kan han jo altid ringe til netop Helmig og få gode råd om, hvordan man bærer sig ad med at holde fast i sig selv, selv om man bliver tilbedt sønder og sammen.

Pressefoto af Nicolas Tobias Følsgaard fra sangerens hjemmeside.