Isbjørnen bider i Beatles

2 Comments

Al respekt for Nordisk Films markedsføringsmuskler. Teatertordenen begyndte allerede at buldre på nettet i går, hvor netaviserne uden mådehold og uden undtagelse dækkede meddelelsen om, at Isbjørnen senere på dagen ville annoncere en nyhed, der ville, som det hed, ryste teaterverdenen. Og det var kun varslingen. Nogle timer senere var det en kendsgerning, at koncernen går ind i den del af teaterbranchen, som har specialiseret sig i konceptuelle teaterkoncerter. Kodeordet for Nordisk Film er “live entertainment blockbusters”. Med andre ord shows for de, der ikke har tålmodighed nok til rigtigt teater eller synes de er blevet for gamle til at gå til rigtige koncerter.

Og hvad indeholder så Nordisk Films brancheomvæltende og konkurrenttruende satsning? Hold vejret – en teaterkoncert bygget over Beatles-kataloget. Medvirkende er bl.a. Cecilie Stenspil, Pernille Rosendahl, Jimmy Jørgensen og Troels Lyby, alle fire kan synge, de tre bedre end den fjerde. Jamen, har vi ikke allerede to sæsoner kunnet se den forestilling ude på Gasværket? Nejnej, den hed Come Together. Nu hedder den Hey Jude. De musikalske sagsbehandlere er de samme, brødrene Jens og Peter Hellemann. Og instruktøren hedder stadig Nikolaj Cederholm.

Da det kom til dækningen af selve indholdet af begivenheden var den med få undtagelser dårligt til at skelne fra en annonce for Billetlugen. Tillægsordene kappedes om at komme først i køen. Kom så ikke og sig, at der mangler begejstring i kulturjournalistikken.

Nordisk Film har til deres nye satsning hyret en såkaldt forretningskonceptudvikler, Jon Stephensen. Det lyder ikke som et alt for svært job. Det vigtigste bliver at sikre sig, at Forum er til at få i julefrokostperioden.

Eneste tilbageværende spørgsmål er, om man i Hey Jude kommer til at høre en af de bedste Beatles-fortolkninger, den med linjerne:

Well, now give me money, (That’s what I want)
A lotta money, (That’s what I want)
Oh yeah, I wanna be free, (That’s what I want)
Oh, lotta money, (That’s what I want)
That’s what I want (That’s what I want) yeah,
That’s what I want.

Eller vil den pointe være for tyk?

FØLG MIG OGSÅ PÅ FACEBOOK

 

 

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.

2 Comments

  1. comment-avatar
    Klaus9. februar 2012 - 18:10

    Du skal da ind og se det!

    ;-)

  2. comment-avatar
    Torben Bille9. februar 2012 - 18:13

    Det ku’ du li’, hva’?

Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top