Ivan P. angriber YouTube
9. februar 2012 //
Ivan Pedersen har altid kaldt en skovl for en skovl og idioti for idioti. Både dengang han uden at skamme sig sang skamløs pop i Laban og nu som meget ordførende og dagsordensættende formand for DPA, interesseorganisationen for danske populærautorer.
I dagens udgave af Politiken går han i rette med, hvad han kalder avisens “nyopfundne hjertesag, ’korstoget imod ophavsretsloven’”. Anledningen er dels en klumme for nylig, hvor Bjørn Bredal, oversat til dansk, spurgte om ikke ophavsretten var en forældet gammelmandsvenlig lov. Og dels en større artikel i lørdags, hvor avisen lagde papir til en diskussion videre ad samme spor, ansporet af den allererede forkætrede Acta-traktat, som blev angrebet af tre unge netbrugere.
Og man må sige, at den gode Pedersen udtrykker sig umisforståeligt. Et par citater:
Jeg kender ikke Acta-traktatens indhold ord til ord. Jeg har dog forstået, at traktaten ikke ændrer nogen regler om adgang til nettet her i landet, men primært er rettet mod ulovligheder i omgang med rettighedsbeskyttede mærkevarer og patenter i det store udland. Denne forstærkede fokus på pirateri og ulovligheder er Novo Nordisk, Lego, Danfoss, den danske møbelindustri og mange tusind andre danske virksomheder rigtig glade for. Hitmans, Volbeats og Aquas store succeser i udlandet ville heller ikke give brød på nogens bord uden rettighedsbeskyttelse.
Og:
Unge aktivister har længe forlangt frihed på nettet, alt gratis uden begrænsende regler. Unge har lov til den slags opfattelser, men der er sørme ikke meget bæredygtigt helhedssyn eller hensyn til andre grupper i det ståsted. Et ’frit’ internet uden regler for nogle – kan nemlig stærkt begrænse andres frihed. F.eks. kunstneres frihed til selv at bestemme over egne værker.
Min rettighed er – uden aktiv opretholdelse –ingen ret, og politikeres legitimering af gratis brug af mine produktioner ser jeg som en de facto-ekspropriation og konventionsomgåelse. Dette har Danmark vedtaget og knæsat med resten af verden i Rom- og Bernerkonventionerne. Det skal der altså mere end tre uoplyste Aalborgdrenge og en forvirret Politikenredaktør til at ændre på.
Heller ikke YouTube går ram forbi:
Mange kalder YouTube lovlig. Niks, blot genialt udtænkt svindel med ubetalt indhold. Al musik på YouTube med f.eks. undertegnede er lagt op af velmenende mennesker, som Google tvinger til med et flueben at tage personligt juridisk ansvar for uploadet. På en måned har YouTube i USA fået fem millioner henvendelser fra utilfredse kunstnere – 5 millioner!
En uetisk businessmodel, hvis du spørger mig, for to dage senere ligger alt indholdet der igen. Engang skulle kunstneren sige ja til en aftale, før hans produktion kunne bruges af andre til forretning. Nu skal kunstneren bede om at slippe.
Endelig spørger Ivan Pedersen – retorisk:
Er nettet da så fuldstændig forskelligt fra den analoge verden, at enhver retstilstand er ophørt? Skal kun børneporno og terrorisme bekæmpes, mens al anden ulovlig virksomhed får lov at sejle sin egen sø? Er gratisprincippet ophøjet til en ny menneskeret? Nej, heldigvis ikke.
Nogle lovgivere forstår, at hvis vi – uden at komme til at skraldergrine – skal kunne tale om at skaffe landet indkomst fra ’vidensøkonomi’ eller ’oplevelsesøkonomi’, går det ikke uden respekt for – og opretholdelse af –ophavsretten.
Kunstnere og producenter kan bare kan lave nogle lovlige tjenester på nettet, så løser det hele sig af sig selv, siger man. Men ingen lovlig tjeneste kan konkurrere med tjenester, hvor alt er gratis.
Ord, jeg godt synes, man kunne tænke lidt over. Både som YouTube-bruger, blogger, brokker og almindelig musikforbruger.
Pressefoto: Gorm Valentin
Debatindlægget finder du her.
FØLG MIG PÅ FACEBOOK
