MIDT I EN BEATTID

Torben Bille spiller luftguitar på sindets gribebræt

Jimi lever!

Livealbummet In the west var i 1972 et tidligt varsel om, hvilken rigdom af musik, der gemte sig i båndarkiverne under navnet Jimi Hendrix. Siden har markedet jo vist sig umætteligt.

Der er derfor ingen tvivl om, at boet efter Jimi Hendrix gør klogt i at genudsende In the west. Indspilningerne stammer fra hhv. 1969 og ’70, og han har selskab af Mitch Mitchell og Noel Redding, som på de yngste af optagelserne er udskiftet med Billy Cox.

Genudsendelsen vil indeholde en restaurering af pladens oprindelige otte skæringer suppleret med yderlige fem, fortæller Rolling Stone, der nævner 13. september som amerikansk udgivelsesdato.

I samme ombæring, og nok så interessant, udsættes det navnkundige og desværre for længst udgåede album Live in Winterland for en gennemgribende boksbehandling. Den originale cd kom på Ryko i 1987 med lyden fra Jimi Hendrix Experience’s glorværdige 1968-show på Winterland i San Fransisco. Nu udvides den til fire cd’er!

Han lød sådan her.

Båndene har længe floreret i piratkredse. Nu er det tid at lukke det hul.

Jo, guitaristens arvinger har vist ingen grund til manic depression.





Tagget med:

1 Comment

  1. Og netop i dag ville Mitch Mitchell vist være fyldt 64, hvis ellers han havde fået lov…