Joshua, lydarkitekt, fylder 40

Nu om dage er producerrollen ikke hvad den var før digitalisering og Mac gjorde indspilningsteknologien til allemandseje, men de findes endnu, de klangarkitekter, der gør en forskel. En af dem kalder sig Joshua alias Jon Schumann. Han har overlevet både Tårnby Gymnasium og – meget passende – Kunstakademiets Arkitektskole. I dag fylder han 40.

Han startede på toppen og blev der, da han som Kashmirs lydmand på det nærmeste af bandet blev forfremmet som producer af 1999-albummet The Good Life. Det arbejde blev et visitkort til Carparth North, hvis pompøse rock han gjorde mindre svulstig og mere storladen på bandets to første albums. Han har også – kortvarigt – haft lyttende skrivebordsarbejde på Sony som A&R-mand. Men det er bag pulten, han trives og får andre til det. Blandt andet Mew og Spleen United.

Næste kunde var kritikerkæledæggerne i svenske Kent, som fik Joshua at mærke på pladerne Tilbaka til samtiden og Röd. Det havde de rigtig godt af.

Undervejs har Joshua også arbejdet med bl.a. D:A:D samt The William Blakes, hvis seneste albums han har gjort så kritikervenlige, at selv bandets anfører, den kritikerkritiske Kristian Leth, ikke har kunnet finde ret meget at brokke sig over.

Joshuas inspiration som producer er ikke Phil Spector, selv om han af purister har fået høvl for at gøre lyden for lækker. Han fremhævede og hyldede selv for nylig i et tweet den kræftramte Nile Rodgers.

For tiden er Joshua i gang med at producere tyske Guano Apes, når han da ikke, sammen med sin bror, er med til drive familieforetagendet Mannhandle på Amager eller suger indtryk til sig i London. Der bor han til daglig med sin engelske kæreste.

Fødselsdagen fejres på vej til New York. Moderne producere accepterer ingen grænser.

Ukrediteret pressefoto