Koncertindtægter et sikkert hit
4. oktober 2010 //
Det er ikke længere nogen nyhed, at pladeselskaberne er trængte, dels af krisen, dels af pirateriet og dels af, at gamle distributions- og udgivelseskanaler sander til. Til gengæld vil det nok komme bag på en del, at musikerne faktisk aldrig har tjent så meget på musikken som netop nu.
Det er i hvert fald konklusionen på undersøgelsen The Norwegian Music Industry In The Age Of Digitalization. Bag den usexede titel gemmer sig en handelshøyskole-afhandling, forfattet af forskerne Richard Bjerkøe og Anders Sørbo, om indtægter og udgifter på det norske musikmarked gennem de seneste 10 år.
Bundlinjen er, som webkulturmagasinet Søndag Aften videreformidler, at
- koncertindtægterne er øget med 136 procent fra 1999 til 2009
- indtægterne fra ophavsretsforvaltende organisationer er øget med 108 procent fra 1999 til 2009
- statslige støtteordninger er øget med 154 procent fra 1999 til 2009
- antallet aktive musikere er øget med 28 procent i samme periode.
Vi lader tallene stå et øjeblik, og supplerer oplysningen om, at nok tjener musikerne mindre, otte procent, på indtægter fra pladesalget end de gjorde i 1999, hvor 19 procent af deres indtægter stammede fra pladesalg. Til gengæld er indtægterne fra rettigheder og koncerter samt offentlig støtte steget markant.
Samlet har norske musikere en indtægtsstigning på de ti år på 114 procent. Fra 255 mio. NOK i 1999 til 545 mio. NOK i 2009. Altså den periode, hvor piraterne for alvor gik på hugst.
En tilsvarende undersøgelse findes ikke for danske forhold, men den kunne ellers være et interessant indspark i debatten om nytteværdien og nødvendigheden af subsidiering af musikken.
Og så er det vist ikke nu, vi skal komme ind på, om al denne institutionalisering overhovedet er til gavn for musikkens sjæl. The Beatles var mig bekendt ikke statsstøttede.
Foto af Mie Gammelby Jensen & Anders Sørensen fra koncert med Danser med Drenge, 2006. Lånt fra dmd.dk
Svenskerne har lavet en tilsvarende undersøgelse, der peger i samme retning. Og herhjemme arbejder Musikrådet på en pendant. I øvrigt viser den norske undersøgelse en tankevækkende ting: Dem, der downloader meget (illegalt) er også dem, der køber megen musik legalt.. Hvordan det så hænger sammen?!
@capac: Det svarer sådan set meget godt til konklusionen i den berygtede amerikanske hometaping-undersøgelse i pirateriets fostertilværelse: Dengang var branchens påstand, som måske bekendt, at de, der båndoptog plader dermed valgte ikke at købe plade. Det forholdt sig faktisk stik modsat: De, der båndoptog til hjemlig brug (det var en uskyldigere tid) var de samme som købte flest plader. Pladebranchen forsøgte at holde konklusionen under låg et godt stykke tid.
Ja, det var også det, jeg tænkte. Da jeg fik min B&O-spolebåndoptager tappede jeg alt, hvad jeg kunne fra radio (dengang man endnu spillede hele album og sådan) og fra plader, lånt her og der. Og efterfølgende købte jeg så musikken på grammofonplade. Jeg ville nok aldrig have fået købt fx Kinks Village Green på original LP, hvis ikke jeg havde tappet den fra dampradioen…
@capac: Ja, jeg er jo generationen før, så det var først Grundig og siden Tandberg, og blev du så ikke også irriteret, da pladevenderne begyndte at spille smarte og tale ind over musikken? Uskik for os hometapere.
Det er også interessant i den forbindelse at notere sig, at KODA sidste år havde deres næstbedste indtjeningsår nogensinde. Det fremgår af KODAs årsberetning for 2009 (http://5tho.sl.pt). Det er ikke musikbranchen som sådan, der er i “krise”. Det er pladeselskaberne…
Jo, Torben, jeg elskede de gamle radioprogrammer, hvor Mylle og de andre kunne holde kæft, medens musikken spillede. Og sige noget informativ og begavet mellem numrene. Og man kan godt få det indtryk af lysten til at snakke ind over har været ligefrem proportional med tabet af indhold…
http://www.geekologie.com/image.php?path=/2010/04/14/piracy-full.jpg