Konditorkunstens Norah Jones

3 Comments

Sørg for at vaske hænder under hele forløbet. Det lyder som et proaktivt råd til politikere, men det kom fra konditor Mette Blomsterberg under det sidste af fire juleprogrammer i DR-serien ”Det søde liv”.

Der er noget nyvasket, irriterende pletfrit, men også delikat over Mette Blomsterberg, som heller ikke kameramanden er blind for. Af og til går han dog så tæt på hende, at det virker, som om hun bliver filmet med fiskeøjelinse. Måske er det bare for at vise, at hun kan se lige så mærkelig ud som os andre.

Hvis Mette Blomsterberg var en musiker, ville hun være Norah Jones, som mærkeligt nok ikke figurerer i baggrundsmusikken, der er så lydefri som programmet.

Køkkenbordet er af rustfrit stål. Kitchen aid-maskinen står product placement-prominent i billedet, og hun bruger den mere illustrativt end nogen reklamefilm. Hun er typen, der rydder op efter sig. Undervejs. Awesome, ville hendes ældste datter måske sige, hvis hun og hendes søster ellers kunne få taletid, men de virker mest, som om de er med, fordi det nu engang hører sig til i en iscenesættelse, blottet for anden uforudsigelighed end en tom sprøjtepose, der væltede.

Og så gjorde min yngste, bagekyndige datter opmærksom på, at det er mærkeligt, at konditoren ikke råder over en bedre ovn. Den bager ujævnt, kan man se på kagerne.

I en tid, hvor fedmeoperationsdebatten raser (og gør en minister rasende), er der i Mette Blomsterbergs programmer et pikant element af politisk ukorrekthed. Livet er simpelthen for kort til ikke at elske håndmodellerede marcipangrise, nøddekager og kokostrøfler. At man ikke behøver forspise sig i dem, er hun selv et levende eksempel på.

Og så er det en nydelse at se hendes udsøgte håndelag. Hun spilder ikke (som i aldrig), sprøjter vaniljekranse ud med industriel ensartethed og udfører legende let præcisionsarbejde, når kagerne skal udsmykkes.

I mit næste liv vil jeg være en kransekagedej, der rulles ud under Mette Blomsterbergs ferme fingre.

Foto: Mikael Ib Hansen/DR ©

Denne tv-anmeldelse kan også læses i dagens udgave af Politiken

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.

3 Comments

  1. comment-avatar
    capac22. december 2010 - 09:10

    Ja, det er sgu noget andet end Camilla Plum… :D

  2. comment-avatar
    Steen AA22. december 2010 - 13:11

    Camilla Plum er skøn. Det ved alle!

  3. comment-avatar
    Torben29. december 2010 - 21:39

    Især når hun skodder en smøg med den ene hånd og ælter en dej med den anden…

Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top