Krebsesæson i Irma

2 Comments

Normalt plejer man at lede efter krebsehaler og den slags i køledisken i Irma. I denne tid står krebsen lige ved kassen. Der, hvor impulskøbene plejer at stå – tyggegummi, tørret frugt, dessertchokolade – står nu Magnolia Tales, den seneste cd fra – Poul Krebs!

Egentligt ikke i sig selv så underligt.

Nu om dage må man sælge de fysiske plader der hvor kunderne er. Det innovative – eller hvad man nu foretrækker at kalde det – i denne forbindelse er ikke, at albummet kan købes til en særpris. Næh, det er, at man også kan foretage det, der vist nok i de kredse kaldes et samkøb. Hvis man skal tro folderen ved kassen sker det i forlængelse af, at Krebs i 2004 var Irma behjælpelig med den interne slagssang, ‘Smil til mig, Irma’.

En af sangene på Magnolia Tales handler om lykken ved at være på Provence-slottet Vignelaure. Nu kan Irma-køberne mærke lidt af den ved at få to flasker vin fra bemeldte domicil plus pladen. Formedelst 225 kr. i alt.

Oveni handlen får man en opskrift på Crab cakes med Pico de Gallo-salsa og appelsinsalat, lavet af Poul Krebs.

Vinen beskrives som “en helt igennem afbalanceret vin”. Det samme kan siges om pladen, men det afholder ikke hippien i mig fra at tænke, at det godt nok er lidt længe siden, rocken og erhvervslivet var naturlige modsætninger.

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.

2 Comments

  1. comment-avatar
    Chopstick16. maj 2011 - 16:49

    Hvis så Krebs fik sig en halv vingård eller et årskort til at være korrekt økologisk forbruger i et sådant set-up, ville det (måske) være til at leve med. Her har han formentligt – godt rådgivet – stillet sig tilfreds med at vide, at Irma La Douce og magnolier retter sig mod nogenlunde ens segmenter – som Barnes & Nobles og MaCa eller Thomas Helmig og Grøn Tuborg. Bøvs for en skaldyrsforgiftning.

Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top