Kris Kristofferson, 75 år ung

2 Comments

Nashville vrimler ikke med sangskrivere, der har været Rhodes-stipendiater. Også den led skiller Kris Kristofferson sig ud. I dag fylder han 75, og han var længe i tvivl om, hvad han skulle være, når han blev stor.

I gymnasiet gjorde den atletisk byggede Kris sig gældende både i boksning, rugby og football og blandt pigerne. Dog ikke mere end at han i 1958 fik sin bachelor i litteratur samt det stipendium, der sendte ham til Oxford for at studere Shakespeare og Blake.

I England slog Tommy Steele og Cliff Richard nye toner an, og derovre begyndte Kristofferson at skrive sange, og udsendte en single som Kris Carson.

Værnepligten kaldte, men selv om han ville melde sig til den begyndende krig i Vietnam, ville man hellere have ham som litteraturunderviser på West Point.

Musikken slap han dog ikke, men da hans datter led af en sjælden spiserørssygdom skulle der tjenes penge til medicinen. Nok havde han et par sange ude hos musikforlagene, men ingen kunder var bidt på, så han blev pilot på de helikoptere, der fragter forsyninger til oliefelterne i Den mexicanske Golf.

En dag i 1969 ringede telefonen. En af datidens countrystjerner, Roger Miller, hittede med en Kristofferson-komposition. Sangen hed ‘Me and Bobbie McGee’. Samme år albumdebuterede Kristofferson. Uden at ret mange lagde mærke til det. I første omgang. En af hans on-and-off kærester, Janis Joplin, indsang også sangen. Den version gav hende ikke alene et posthumt hit i 1971, men etablerede Kristofferson som en kunstner, der kunne give Nashville en tiltrængt kontemporær kant.

Han udgav plader, som siden er genudsendt med rosende noter, men i de tidlige 70’erne, hvor singer-songwriterne regerede, fandt man hans stemme for upoleret og amatøragtig. Han blev dog ved at skrive, og kunne snart fylde kaminhylden med branchetrofæer, mens hans egne plader solgte så ringe, at de blev trukket ud af markedet.

I 1973 blev han gift med den gudindesmukke korsanger Rita Coolidge. Sammen var de enhver marketingafdelings drøm om et par. De hittede.

Samtidig opbyggede Kristofferson et alkoholproblem, som spillede en hovedrolle i mange af de sange, han skrev. Som han selv har sagt: »Vi var alle forførte af den særlige aura, der omgiver fordrukne.«

Nashville var ikke ene om at opdage ham. Det samme gjorde Hollywood. Han forenede hippie-følsomhed med Marlboro-mandens maskuline mystik. Og slog igennem som modspiller til Barbra Streisand i blockbusteren A star is born i 1976. Siden har han indspillet en række film, og selv i de mest skrabede b-film lægger man mærke til ham, for som han som siger i Convoy: “Jeg er ikke lederen. Jeg kører bare forrest…”

I midt-80’erne dannede han og drukvennerne Waylon Jennings, Johnny Cash og Willie Nelson The Highwaymen, som definerede genren outlaw country. Han fik styr på alkoholen, og efter årtusindskiftet lod Kristofferson sig genopfinde af produceren Don Was. Parrets plader står musikalsk lige så profilerede som de plader, Johnny Cash fik produceret af Rick Rubin.

Sidste år gav Kristofferson koncerter i Danmark, men har ellers skruet noget ned for blusset. Han er en artikuleret Obama-støtte, og nyder den aktive pensionisttilværelse hjemme i Hawaii, mens han, som han synger et sted, uvægerligt kommer »closer to the bone.«

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.

2 Comments

Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top