Lloyd Cole – modvilligt idol
Kommentarer slået fraLloyd Cole fylder 50 i dag.
Han kunne så nemt som ingenting være endt som endnu en popstjerne med begrænset holdbarhed. Som sanger i Lloyd Cole & The Commotions slog han igennem i 1984 med albummet Rattlesnakes og den henførte ballade ‘Are You Ready To Be Heartbroken’. Det var der en del, der var.
Den skotsk opvoksede, fallerede jura- og filosofistuderende englænder, som nu fylder 50, blev udråbt som »the next big thing«. Selv sagde branchen og berømmelsen ham minimalt, skønt han lignede en omvandrende magasinforside. Da Cole efter det andet Commotions-album, Easy Pieces, fik overrakt platin- og guldplader, gav ham dem videre til sin lokale cafe, hvor man brugte dem som tebakker.
1987 udgav han det tredje og sidste album med Commotions. Ikke uden ironi kaldte han det Mainstream, for var der noget, han ikke ville være, var det netop det. Samme år flyttede han til USA, hvor han stadig bor.
Der kom han i forbindelse med Lou Reed-musikere som Fred Maher og Robert Quine og har høstet anmelderhæder for plader, der tænker stort i traditionen fra den strygerbelagte Scott Walker, men også nikker medvidende til Leonard Cohen og amerikanske singer-songwritere. Uden et øjeblik at miste grebet om den soulpop, der satte ham i gang.
Sidste år udsendte Cole endnu en fin cd, Broken Record ligesom han fra sin hjemmeside sælger privatoptagelser af sine akustiske koncerter.
På sitet finder man også links til den golfsport, som han både praktiserer (handicap på 5,3) og beskriver i prisvindende artikler.
Ukrediteret PR-foto
About the author
Anmeldelser

Charles Bradley bløder stadig
No CommentDa Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60
No CommentFor mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]