Lokumsbogen fyldt til kanten

Der er tre sikre tegn på, at julen truer: Ethvert popnavn med sans for nemme penge genindpakker sin musik i bokssæt og greatest hits, pebernødder og brunkager kommer frem fra mørket og Lokumsbogen kommer i en ny udskylning.

Ole Knudsen og Steen Wijkman Kjærsgaard, forfatterne til så brændende, evigt aktuelle værker som Suveræne båndsalater. Michael Laudrups hænder og Glæsel grilles på Weber, svigter heller ikke i år. I den stolte tradition fra den nu så savnede hedengangne Viktor B. Andersens Maskinfabrik bugner Lokumsbogen også i år af nyttig og unyttig viden af al mulig og umulig slags.

Det er i bogstavelig forstand en mageløs udgivelse. Jeg mener, hvor kan man ellers finde ud af, hvad pengesedlerne i Litauen hedder (og hvad der er på dem), se en selektiv liste over figurerne i Søren Østergaards Zirkus Nemo, et opråb om at hjælpe danske dyrebørn fra trafikdøden (under rubrikken ‘Nårh, hvor er det syyyyynnnnddd’) for slet ikke at tale om et udskrift af knivloven plus fotodokumentation af, at vi faktisk her til lands fangede børn!

Knudsen har en fortid som popprofessor. Det undgår Lokumsbogen ikke at minde om år efter år. I år er der gammel nyt om navne som bl.a. Johnny Winter, Johnny Cash og Kim Larsen, men også om Claudio Villa, “den største smørtenor”. Hva’ba’?

På samme intense måde har hans medredaktør et eller andet med Helsingør, som altid er rigt repræsenteret i bøgerne. I år dog sammen med købstadsjubilerende Ribe. 1300 år fylder bemeldte by, og som Lokumsbogen derfor i vanlig respektløs stil spørger: Så mon ikke snart ripenserne skal have en ny?

Det får vi givet af Lokumsbogen, men først til næste jul. Indtil da må vi nøjes med den netop udkomne, som får husfaderen til at blive endnu længere på wc.

Bogen er listestof af den slags, der gør mænd til drenge igen. Og igen. Og får piger til at ønske, at de var drenge.

Og nej, der er ikke et ord om Divya Das.

Wikileaks, go home.

Illustration: Forsiden tegnet af Janus René Andersen