Magiske Margo bliver 50
Utroligt, men sandt: Stemmen i canadiske Cowboy Junkies, Margo Timmins, runder det halve århundrede i morgen. Sammen med sine brødre, trommeslageren Peter og guitaristen og sangskriveren Michael, udgør hun kernen i et af rockens mest uanstrengte og ukrukkede og alligevel mest stilfulde orkestre.
Det har Margo gjort, siden hun hjemme i Quebec gav efter for Michaels bønner om dog at forsøge at synge bare en af hans sange. Hun synger stadig sådan med sin altstemme – en smule modstræbende, sky, og fuldstændig uimodståeligt. Hun er så diskret i sine virkemidler, at hun får Anne Dorte Michelsen til at lyde som en heavymetalgudinde.
Hun synger til lytteren, som var netop han hendes fortabte kærlighed. Og den fuldtonende mundharpe, accordeonen og slideguitaren bliver til selve grundtonen af hjemve og hjertekval, men også lydspor til en film om en næsten glemt verden, hvor hjertet larmer mere end aktiekurserne, og hvor enkelhed er så indlysende et middel, at man næsten tror, det er løgn.
At høre hende er, som hun synger, at gå på jagt efter guld, “mining for gold”, og finde det.
Margo Timmins er blevet sikrere på scenen med årene, hvor hun i den grad hviler i sig selv, men hun virker stadig, som om hun er målløst taknemmelig over at få del i musikkens vidunder, hver gang hun åbner munden foran en mikrofon.
Det er vi andre, der også er. Tillykke til hende og til os.
Illustration: Ukrediteret foto hentet her.
