Mann er ikke kun for kvinder

Kommentarer slået fra

Hvis amerikanske Aimee Mann var blomsterhandler i stedet for syngende sangskriver, burde hun have satset på en landsdækkende butikskæde med alle de anmelderroser, hun siden midt-firserne er blevet overdænget med, først som sanger i ’Til Tuesday og siden 1993 som solist.

I dag fylder hun 50 (jo!) men hendes karriere er endnu et bevis på, at anmeldere ikke styrer andet end deres egen smag. I hvert fald har det for Aimee Mann hele tiden været lige ved og næsten for hendes bittersøde, stilsikre sange. Hun er en moderne Carole King med kant. Og ikke kun for kvinder.

Der er ikke meget lejrbål over hendes sange, der ofte er skarpe opgør, både med sig selv, eks-kærester og de pladeselskaber, der aldrig helt har fattet hendes potentiale – de dårlige brancheerfaringer har fået hende til at danne et kombineret pladeselskab og rådgivningscenter for unge, håbefulde kunstnere, der ikke vil narres.

Da ’Til Tuesday i 1989 opgav at få folk til at indse, at de var andet end det attitudebevidste popband, de lignede, løb Mann ind i kontraktlige klausuleringer, der forhindrede hende i at debutere som solist før 1993. Albummet ’Whatever’ var en succes – hos kritikerne og kollegaer som Elvis Costello.

Så gik pladeselskabet konkurs, og opfølgeren ’I’m With Stupid’ kom i klemme, men endte med at blive udsendt uden at gøre andet end bekræfte hendes status som ’lovende’. Og det kan man som bekendt ikke blive ved at leve af, men måske nok for.

Ved årtusindskiftet skrev hun det meste af lydsporet til filmen ’Magnolia’ med Julianne Moore og William H. Macy – privat er hun tæt på filmverdenen. Hun er gift med sangskriveren Michael Penn, bror til Sean. Filmens ledemotiv, ’Save Me’, blev Oscar-nomineret, og Manns karriere fik nyt liv. I 2002 udkom det foreløbige hovedværk ’Lost In Space’, hvor hun gør melankoli og depression sært livsbekræftende.

Aimee Manns seneste og syvende udspil, ’Smilers’, fra 2008, viser hende i noget bedre humør, og en Youtube-konkurrence om at lave den bedste hjemmevideo til sangens (i hvert fald potentielle) hit, ’Freeway’, demonstrerede, at hendes stadig flere fans for længst har fanget den specielle, tørre humor, som er en vital del af et udtryk, der bliver ved at gøre indtryk.

PR-foto: Sheryl Nields

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.
Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne [...]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, [...]

Back to Top