MIDT I EN BEATTID

Torben Bille spiller luftguitar på sindets gribebræt

Martha kører stadig motellet

Nu om dage siger navnet Martha Davis vist ikke mange særligt meget. I morgen fylder hun 60, og hun er stadig primus motor og forsanger for The Motels, Los Angeles-bandet, der først i 80′erne markerede sig med en ikke uinteressant poprock i hælene på The Cars og Blondie.

Sange som ‘Total Control’, ‘Suddenly Last Summer’ og ‘Only The Lonely’ hittede og fremtiden tegnede lys. Så fik Martha Davis konstateret – en nu helbredt – kræft, og gruppen gik i opløsning. En ikke særligt spændende soloplade fulgte og hun bad selv om at blive frigjort fra sin pladekontrakt.

Siden 1997 har hun med skiftende besætninger turneret som Martha Davis & The Motels. Et par live-cd’er, en børneplade plus de obligate opsamlinger er blevet udsendt, og sidste år indgik hun og bl.a. den tidligere sanger i Berlin, Terri Nunn, et samarbejde omkring podcast-talkshowet, Between the sheets.

Blandt emnerne er musik og sex. Og på det motel kan de fleste af os vist tjekke ind…

Ukrediteret PR-foto, 2010 (jo!)

Tagget med: , ,

Comments are closed.