Mary J. Blige ikke færdig med 40

Da Rolling Stone i 2008 kårede 100 af alle tiders bedste sangere m/k, kom Mary J. Blige med, på sidstepladsen. Øverst på listen stod Aretha Franklin.

Da Blige debuterede i 1992 med albummet ”What’s The 411”, blev hun automatisk kaldt den nye Aretha. Stemmepragten og de suverænt ubesværede fraseringer ligner, men ellers er de to sangerinder kun ens, fordi de på hver deres måde redefinerede soulmusikken. Eller R & B, som branchen kalder genren.

Mary Jane Blige fylder i dag 40.

Hun har siden sin debut uimodståeligt, dansabelt og elegant, parret hiphop, soul og pop, og selv om succesen med årene har gjort hende til mainstream, er der ikke kommet noget sat over hende. På sit seneste album, Stronger with each tear, fra 2009, inviterer hun således frygtløst en ny generation indenfor i form af gæsteoptrædener af MC Drake og Trey Songz. Begge var knapt født, da hun selv slog igennem.

Mary Jane voksede op i Yonkers, nabo til New York-bydelen Bronx. Det var ikke et sted for tøsedrenge. Faderen forlod familien, da Mary Jane var fire, efter have terroriseret hendes mor psykisk. Hun voksede op med storesøster, fire kusiner og to tanter, og droppede ud af skolen uden eksamen.

Et kassettebånd med noget, der lignede en karaoke-indspilning af Anita Bakers ”Caught Up In The Rapture”, begyndte at cirkulere i musikerkredse, og i 1989 fik Mary Jane pladekontrakt. De første år som korsanger, men Sean ’Puffy’ Combs tog hånd om hende og stod for hendes debutalbum.

Det endte med at sælge fem millioner eksemplarer, men Blige selv kunne ikke håndtere sit nye liv. Hun fandt de forkerte, ofte voldelige kærester, rodede sig ud i pillemisbrug og alkoholisme – noget hun ikke lagde skjul på i sine mere og mere selvbiografiske tekster – og led af depressioner. Resten af tiåret blev for hende et parallelløb mellem at få styr på sit liv og så konstant udfordre sig selv som kunstner.

1994-albummet Life skaffede hende en Grammy for duetten ‘I’ll Be There For You/You’re All I Need To Get By’ med Method Man fra Wu Tang Clan. Igen et eksempel på, hvordan hun kombinerer nutid og fortid. ‘You’re All I Need To Get By’ var i sin tid i 60’erne et hit for Tammi Terrell og Marvin Gaye, og i det hele taget skylder Blige og hendes producere Gaye ikke så lidt.

Hendes musik er soul, der nok er sexet og smidig, men ikke uden storbykant. Og hendes egenart bliver kun forstærket, når hun begiver sig ind i de mange duetter, genren har tradition for. Hun har sunget med både Sting, George Michael, Bono og 50 Cent og Wyclef Jean. Samt indlysende nok: Aretha Franklin.

Plader som Mary, Love and life og den Grammy-vindende Growing pains bekræfter billedet af en soulsanger, der hele vejen har haft sjælen med. Og som trods 50 millioner solgte plader stadig har fremtiden for sig.

Hun er, som det hedder i Aretha Franklin-klassikeren, »a natural woman«. En sang, Mary Jane meget passende også har sunget.

PR-foto, 2010.