Messi, Messi, Messi, Messi

Kommentarer slået fra

Jo flere reklamepenge, der er kommet i fodbold, jo flere ligegyldige internationale kampe ser vi.  Jeg tror ikke, jeg er den eneste, der har opgivet at følge med i toptennis og Champions League i fodbold er simpelthen blevet for ligegyldig og ufokuseret, indtil man når de afgørende kampe. Der er man så nået til nu.

Arsenal tog til Camp Nou med illusionen om, at det var dem, der havde spillet uafgjort 2-2 hjemme i den første kvartfinale og ikke Barcelona, der havde tabt 2-2. Den illusion så ud til at få næring, da Nicklas Bendtner med sin vanlige elkjær’ske fandenivoldskhed fik vippet en umulig bold i nettet til 1-0. 18 minutter var da gået, og tre minutter senere var illusionen bristet. Årsag: Lionel Messi. What a bloody mess, må de have sagt i Arsenal-lejren.

Denne vævre argentiner, der spiller med en ynde og uforudsigelighed, der får nationalhelten Maradona til i sine velmagtsdage at ligne en ordinær tankforward, scorede fire gange, tre i første halvleg og en mod slutningen af kampen. Han mestrer det meste. Venstrebenshugget til 1-1 var ikke af denne verden. I hvert fald så Arsenal-keeperen Almunia først bolden, da han hentede den ud af målet. Og de øvrige mål så lige så nemme ud. Især det afsluttende mål demonstrerede, at al den snak om holdspil er fodboldtrænersniksnak. Fodbold er et spil, hvor egoisme og opportunisme betaler sig. I hvert fald når det udøves så målrettet som Messi.

Bendtner kunne med lidt held, lidt bedre boldbehandling og hurtigere reaktionsevne have scoret mindst en gang til. Det siger jeg helt generøst, mens jeg, en smule modfaldent, noterer mig, at min på Camp Nou indkøbte Barca-trøje er begyndt at stramme lidt til. Det kommer det garanteret også til for Inter, når semifinalerne fløjtes op.

Inden da bruger Messi på lørdag aften Real Madrid som opvarmning.

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.
Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top