Mesterfotograf: Jan Persson

Kommentarer slået fra

Fotografen Jan Persson er en blærerøv, der har noget at have det i. Det vil enhver, der gennem snart en lille menneskealder har set hans billeder, skrive under på.

Og har man, som jeg, arbejdet sammen med ham, vil man også vide, at kompromisløshed for Jan ikke er en slagmark. Forstået på den måde, at han ikke orker at kæmpe for sin kvalitetssans.

Hvis folk ikke af sig selv kan se den, har han nærmest ondt af dem. Medmindre de tilhører den kategori, han ikke tøver med at kalde dumme svin. Med til billedet hører, at han er helt på det rene med, at en del anser ham for at være det samme. Og med rette, som han godt kan finde på at tilføje.

Alt dette for at sige, at Jan Persson er et sjældent menneske. De laver ikke hans slags længere. Og for så vidt heller ikke hans billeder.

Det kan man forvisse sig om ved at gå på opdagelse i bogen med den meget usexede titel, Musikalske portrætter.

Journalisten Mia Fuglsang Holm har nydt godt af gnavpottens notoriske svaghed for det andet køn og har fået lov til at dykke ned i hans hellige arkiv. Op er kommet genfremkaldelser af en række kendte og ukendte billeder, der oser af tid, tidløshed, musik og musikalitet.

Bogen er i sort-hvid, stilrent layoutet (med elegant relieftryk på forsiden) og isprængt en række af de anekdoter, Persson til hver en tid kan levere. Historier fra dengang det at fotografere musik ikke handlede om at have det adgangsgivende fotopas til de tre første numre, men var et spørgsmål om tillid og fortrolighed mellem fotografen og de fotograferede.

Perssons naturlige autoritet og brøsige charme har altid været ham en god hjælp, når han skulle fange øjeblikket på en måde, der altid har satset på at udvide det. Og så evner han som få at få sort og hvidt til at udfolde sig til et helt univers af farver og sindsstemninger.

Rocken har for ham altid været det, der gav smør på brødet og benzin i bilen. Jazzen har været den musik, han swingede med.

Det kan man til fulde se på billederne af bl.a. Chet Baker, Louis Armstrong og Thelonius Monk, men den reserverethed, han altid har følt over for rocken, skaber på den anden side billeder af en helt speciel struktur og karakter. Som det fra 1975 af Patti Smith, der illustrerer denne anmeldelse.

Jan Persson mangler aldrig ord, men som alle store kunstnere har han svært ved at formulere præcis, hvorfor han gør en forskel. Det nærmeste, han kommer, er bogens udsagn om, at “jeg improviserer, lige som de gør i jazzen. Det er det muliges kunst, uden at der særlig meget kunst i det.”

Som vist allerede antydet: Jan Persson er en krukke, men dem går der som bekendt sjældent skår af, hvis de er solide nok…

Mia Fuglsang Holm & Jan Persson: Musikalske portrætter. Grafisk tilrettelæggelse: Flemming Sørensen. Forlaget Ajour.

Foto: Jan Persson ©

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.
Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top